Nedsat luftpassage gennem næsen

Næsetæthed er et meget almindeligt symptom som ses ved en lang række forskellige sygdomme og tilstande.

Oftest skyldes næsetæthed betændelse og irritation af slimhinden i næsen, en tilstand som også betegnes rhinitis. Blandt de hyppigste årsager til rhinitis er forkølelse og allergi, særligt pollen- og husstøvmideallergi. Andre årsager til rhinitis og dermed næsetæthed er støv, bilos, tobaksrøg og andre stoffer som kan irritere slimhinden i næsen. Rhinitis ses desuden ved akut og kronisk bihulebetændelse, nogle systemiske sygdomme, forstyrrelser i stofskiftet samt som bivirkning til en række medikamenter. Men ikke sjældent forekommer rhinitis uden nogen åbenbar årsag.

Næsetæthed kan også skyldes blokeringer af luftpassagen pga. næsens ydre og indre form. Det kan dreje sig om en skæv næseskillevæg eller et skævt næseskellet, som kan være medfødt eller erhvervet, f.eks. efter en skade. Desuden kan luftpassagen blokeres pga. forstørrede næsemuslinger. Polypper og andre godartede slimhinde- og bindevævsforandringer kan også forårsage næsetæthed. Undertiden kan årsagen være kræft eller forstadier til kræft. Derfor er det vigtigt at opsøge læge, særligt ved nyopstået ensidig næsetæthed, blødning eller smerter.

Hos børn er hyppige årsager til næsetæthed infektion, allergi og børnepolypper samt fremmedlegeme i næsen.

Selvom næsetæthed kan forekomme som et banalt symptom, er tilstanden ofte forbundet med betydeligt ubehag hos det enkelte individ, ikke sjældent i en sådan grad at livskvaliteten påvirkes. Man tvinges til i højere grad at trække vejret gennem munden, hvilket kan give udtørring af slimhinderne i mund og svælg.

Desuden filtreres, fugtes og opvarmes indåndingsluften dårligere, hvilket kan resultere i symptomer fra strube og lunger. Kronisk næsetæthed, særligt pga. rhinitis, er også forbundet med bihuleproblemer, søvnproblemer og nedsat lugtesans. Nedsat koncentrationsevne med mulige konsekvenser for arbejdsliv og skolegang er ikke ualmindeligt.