Kosmetisk sygeplejerske søges til Kosmetisk Center AROS - deltid eller efter aftale

Har du lyst til et meningsfyldt arbejde, hvor du gør en forskel i et hus med tempo, men hvor vi har det sjovt sammen og hjælper hinanden, så er du måske vores nye kollega.

Vi udvider  Kosmetisk Center AROS på AROS Privathospital i Aarhus - er du måske vores nye kollega?

Brænder du for æstetik, præcision og patienttryghed – og vil du være en del af et unikt, tværfagligt team på højt fagligt niveau med mulighed for løbende oplæring?

Om Kosmetisk Center AROS
Kosmetisk Center AROS er den eneste klinik i Danmark, der bygger på et tæt samarbejde mellem speciallæger inden for plastikkirurgi, kæbekirurgi, karkirurgi, specialister i hårtransplantation, aldersbremsende medicinske behandlinger, kosmetiske sygeplejersker, hudterapeut og hudlæger.

Vores fælles mål er at skabe naturlige og harmoniske resultater, der afspejler patientens egen oplevelse af sig selv. Vi lægger stor vægt på dokumenteret effekt, sikkerhed og et samarbejde, hvor den samlede ekspertise altid er up to date.

Om stillingen
Du bliver en del af et alsidigt professionelt team af erfarne kosmetiske sygeplejersker og speciallæger. Arbejdet omfatter kosmetiske behandlinger såsom injektionsbehandlinger, hudforyngende procedurer og laserbehandlinger – og har du allerede erfaring med laser, er det en fordel.
Vi lægger vægt på fleksibilitet i arbejdstid og en æstetisk sans kombineret med høj faglighed og sikker hånd.

Du vil have mulighed for at deltage i vores talrige kurser gennem Aros’ Art of Skin Academy og konstant øger din viden og færdigheder.

Vi søger dig, som:

  • Er autoriseret kosmetiske sygeplejerske i botox, filler og IPL - erfaring med kosmetiske behandlinger foretrækkes 
  • Arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og med høj kvalitet
  • Er omstillingsparat og klar til at udvikle dig
  • Er imødekommende, rolig og har fokus på trygge patientforløb
  • Har interesse for æstetik, hud og aldersforebyggende behandling
  • Trives i et engageret team med humor, energi og kollegialt fællesskab

Om AROS Privathospital
AROS Privathospital er kendt for sin høje kvalitet, mange kirurgiske specialer og et stærkt fokus på både patientpleje og kollegial trivsel. Vi er en mindre, sammentømret personalegruppe, hvor alle bidrager aktivt til at skabe en positiv, professionel og varm atmosfære.

Ansøgningsfrist 31/12

Interesseret?
Kontakt sygeplejerske Gitte Elkjærge@arosph.dk

Læs mere om Kosmetisk Center og mød resten af teamet her >