Undersøgelse for allergi

Det er afgørende at kende allergisymptomernes omfang og typen af allergi. Diagnosen stilles ud fra en samtale, en undersøgelse og en allergitest. Ved en allergitest (blodprøve eller priktest)  identificeres de allergener som kroppen reagerer mod. Undersøgelsen omfatter også en øre-næse-halsundersøgelse, undersøgelse af huden og en undersøgelse af lungefunktionen (spirometri). Ved hudallergi foretages desuden en lappe-test.