Hvad er overgangsalderen?
Overgangsalderen – også kaldet klimakteriet – er en naturlig livsfase, som de fleste kvinder oplever mellem 45 og 55 år. Det er den periode omkring den sidste menstruation, hvor kroppen gennemgår store hormonelle forandringer, fordi æggestokkene gradvist stopper med at modne æg og produktionen af de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron aftager. Når du ikke har haft menstruation i et helt år, kaldes det menopause. I Danmark sker det i gennemsnit, når en kvinde er 52 år.
For mange begynder symptomerne dog længe før blødningerne stopper. Overgangsalderen kan mærkes allerede op til 10 år før den sidste menstruation, mens andre først oplever forandringer sent – forløbet er meget individuelt. De første tegn viser sig ofte i form af uregelmæssige eller kraftige blødninger, og herefter følger en periode, hvor hormonernes ændringer kan give både fysiske og følelsesmæssige symptomer, der for nogle kan være udfordrende i hverdagen.
Samtidig markerer overgangsalderen afslutningen på den frugtbare periode i livet. Det kan opleves som en omstilling, men også som en ny begyndelse.
Læs også om de videnskabelige undersøgelser omkring hormonbehandling her >
De mest almindelige symptomer på overgangsalderen
- Hedeture (pludselig varmefornemmelse i overkrop og ansigt)
- Nattesved (svedeture under søvn)
- Uregelmæssige menstruationer (kraftigere, hyppigere eller længere)
- Søvnbesvær (vanskeligt ved at falde i søvn eller hyppige opvågninger)
- Humørsvingninger (irritabilitet, kort lunte, nedtrykthed)
- Angst og depressive symptomer
- Træthed og manglende energi
- Koncentrations- og hukommelsesbesvær (“hjernetåge”)
- Vaginal tørhed, svie og kløe
- Nedsat sexlyst (libido)
- Smerter ved samleje (pga. tørhed/tynde slimhinder)
- Hyppigere vandladning eller inkontinens
- Hovedpine og migræne
- Vægtøgning (især på maven)
- Mave-tarmproblemer (forstoppelse, oppustethed, stor sult)
- Ændringer i hud og hår (tør hud, tyndere hår, hårtab, flere rynker)
- Hjertebanken (følelse af hurtig eller uregelmæssig puls)
- Øget risiko for knogleskørhed (på længere sigt)
Overgangsalderen og de tre faser
Perimenopausen – de første forandringer
I årene op til overgangsalderen begynder hormonerne at svinge. Menstruationen bliver uregelmæssig, og mange mærker de første tegn som hedeture, humørsvingninger og søvnproblemer.
Menopausen – når blødningerne stopper
Når det er et år siden sidste menstruation, kaldes det menopausen. Kroppen finder et nyt hormonelt niveau, og symptomer som hedeture, træthed og vaginal tørhed kan blive tydelige.
Postmenopausen – livet efter blødningerne
Fra et år efter den sidste menstruation begynder postmenopausen. For mange bliver symptomerne mildere, men kroppen er nu præget af lavt østrogenniveau og har brug for forebyggelse og pleje.
Læs mere om de tre faser her >
AROS MenoCare – din trygge vej gennem overgangsalderen
Overgangsalderen kan påvirke både krop og hverdag – men du behøver ikke stå alene. AROS MenoCare er et personligt og lægefagligt forløb udviklet til kvinder, der ønsker professionel støtte, symptomlindring og klarhed i en ny livsfase.
Forløbet strækker sig over ét år og indeholder tre målrettede samtaler, tæt opfølgning og en individuel plan baseret på dine symptomer og behov. Vi tager os tid til at lytte, forstå dine gener og afklare, hvad netop du har brug for. Med den nyeste viden inden for hormonbehandling og sikre, moderne behandlingsprincipper tilbyder vi skræddersyet rådgivning, så du kan få mere ro, bedre livskvalitet og føle dig tilpas i din krop igen.
Alt varetages af erfarne og højt specialiserede gynækologer.
Læs mere om forløbet her >
Forundersøgelser & behandling
| AROS MenoCare forløb* | 5.350,- |
| *Forløbet omfatter tre lægefaglige samtaler over ét år, så vi kan følge dig tæt, justere behandlingen løbende og sikre en helhedsorienteret indsats. | |
| Transvaginal ultralydsskanning | 600,- |
| Ekstra blodprøvepakke: LH, FSH, Østradiol, S- progesteron, D vitamin, TSH | 975,- |
Vores eksperter