Kirurgisk revision af ar

Kirurgisk revision af ar

Ar opereres typisk med bortskæring af alt gammelt arvæv, evt. kombineret med små såkaldte lapplastikker, som tjener til yderligere at sløre arret ved bla. at ændre arrets retning. På denne måde falder det mere i med omgivende hudrynker og –folder.

Store, brede ar, eller indtrukne ar på kropsområder, hvor der ikke er væv nok til en bortskæring af arvævet, kan behandles med fedttransplantation. Med denne teknik kan hulheder udjævnes og stiv hud og underhud normaliseres betydeligt.

Ar kan desuden sløres yderligere med fraktioneret CO2-laserbehandling eller microneedling.

PRISLISTE

Kirurgisk revision ar - fakta

Behandlingstid
Behandlingstid

30-60 min.

Restitutionstid
Restitutionstid

1-5 dage

Resultat
Resultat

efter 3-12 måneder

Holdbarhed
Holdbarhed

Evigt

Behandlere
Behandlere

Speciallæge i plastikkirurgi

Konsultation
Konsultation

800,- + 6% i patientforsikring

Værd at vide

Fremgangsmåde

Operation med bortskæring eller fedttransplantation foretages sædvanligvis i lokalbedøvelse. Det er kun anlæggelsen af lokalbedøvelsen, der gør ondt, og fuld bedøvelse er sædvanligvis kun påkrævet, hvis det er et barn, som skal behandles. Smerterne efter operationen klares let med almindeligt smertestillende.

Efter operationen

Efter en operation kan den ydre bandage sædvanligvis fjernes 1-2 dage efter operationen, mens de inderste plastre lades urørte indtil trådfjernelse eller minimum 10 dage. Det opererede område bør holdes højt de første 2-3 dage, hvilket kan være ret besværligt, hvis man er opereret på benet. Man kan tage brusebad allerede dagen efter operationen. Varme karbad skal undgås i 2-4 uger. Hvornår lettere træning kan påbegyndes, afhænger ligeledes af lokalisationen, men intensiv træning bør sædvanligvis vente 4 uger.

Hvornår kan man genoptage sit arbejde

Efter en aroperation afhænger det dels af operationens lokalisation dels af arbejdets art. De fleste kan dog regne med at være arbejdsklare senest efter en uge.

Hvordan er forløbet bagefter

Er der ved operationen anvendt udvendige tråde skal de fjernes efter 5 til 10 dage. Efter operation tilrådes man plasterbehandling af de nye ar for at forebygge breddeøgning af arrene. En vis breddeøgning i forhold til det sytrådstynde ar man har i begyndelsen, må man dog altid forvente. Hvis man er af den type som danner tykke ar, kan yderligere medicinsk behandling blive nødvendig. Et nyt ar er meget rødt, og den røde farve svinder først efter tre måneders tid.

Soleksposition af det behandlede område bør undgås i 6 måneder.

Priser på kirurgisk revision

Beskrivelse Bedøvelse Pris i DKK
Arkorrektioner (meget varierende) minimum Lokal 5.300,-
Bedøvelse: Lokal

Mød teamet