Flere effektive behandlingsmuligheder for foryngelse af hænderne

Ansigt og hænder bliver ofte hurtigst og mest præget af negative aldersforandringer. Men hvor mange véd om og søger behandlinger for fremme af deres ansigts udseende, så er mulighederne for at behandle skæmmende aldersforandringer på hænderne ukendte for de fleste.

Hvilke aldersforandringer rammer hænderne?

  • Matte, mørke pletter i huden
  • Udtyndet og uelastisk hud
  • Tab af fedtfylde under huden

Hvad er håndforyngelse?
Håndforyngelse omfatter en række procedurer med sigte på at give hænderne en ungdommelig makeover. På Kosmetisk Center AROS er vi specialister i alle relevante hånd-behandlingstyper, hvilket er vigtigt, fordi der ofte kræves en kombination af forskellige behandlinger for at opnå de bedste resultater. De fleste håndforyngelsesprocedurer er minimalt invasive, kræver ingen nedetid og giver mulighed for fremragende resultater, der kan have en eklatant effekt på dine hænders udseende - og din selvtillid.

Behandlingsoptioner

  • Fedttransplantation til at genskabe tabt volumen og indirekte hudforyngelse grundet det store antal stamceller i det transplanterede fedt

  • Fyldstoffer (hyaluronsyre) til at genskabe tabt fylde og maskering af udbulende vener på håndryggen.

  • Mesoterapi til forbedring af hudkvalitet og/eller pigmentpletter

  • Kemisk stimulering af fedtstamceller for at genskabe tabt fylde (behandling med vitamin C, trivalent jern og insulin)

  • CO2 laserbehandling til forbedring af hudkvalitet og/eller fjernelse af pigmentpletter

  • IPL (Intense Pulsed Light) terapi til behandling af pigmentpletter

  • PRP/PRF (platelet rich plasma/fibrin) injektion af aktiverede blodkomponenter til forbedring af hudkvalitet

Konsultation

Under konsultation vil en læge eller en dedikeret sygeplejerske med speciale i håndforyngende behandlinger drøfte mulighederne og de realistiske resultater med dig. Procedurerne bliver valgt ud fra hudens behov, og hver patient får sin personlige behandlingsplan. Nogle behandlinger kan kombineres i en session, andre skal finde sted over flere seancer med en til flere ugers pause imellem.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at håndforyngelse er en langsom proces, hvor forbedringerne indtræder gradvist over flere måneder. Til gengæld holder resultaterne i flere år.

Fedttransplantation

Ved fedttransplantation bruges fedt fra patientens egen krop. Fedtceller udhentes fra et donorområde, typisk maven eller lårene, ved hjælp af en stump sugekanyle. Fedtvævet forarbejdes og fedtcellerne udskilles og injiceres derefter i håndryggene. Ikke alle fedtceller overlever transplantationen. Man skal regne med at maksimalt 70% overlever og lever videre i håndryggene.

Fedttransplantation leverer langvarige, naturlige resultater. Det tager cirka en time at gennemføre hele proceduren, fra celleindsamling til geninjektion og udføres normalt under lokalbedøvelse. Håndryggene vil være hævede og evt. få blå mærker efter proceduren. Disse svinder efter et par uger.

Dermale fillere

Hyaluronsyre fyldstoffer er blevet brugt til at udglatte rynker i ansigtet i mange år, men de giver også flotte resultater på hænder. Man kan vælge produkter med ren hyaluronsyre, eller kombinationsprodukter, som stimulerer kroppens egen kollagenproduktion. Behandling er næsten smertefri og udføres med en lang stump kanyle indført igennem få åbninger igennem huden.

Dermale fyldstoffer leverer forudsigelige og øjeblikkelige resultater med ingen nedetid. Derudover kræver fyldstoffer ingen anæstesi, men en lokalbedøvende creme kan bruges til at begrænse ubehag forårsaget af selve injektionerne. Det er ikke ualmindeligt, at patienter oplever hævelser eller små blå mærker på injektionsstedet, hvilket typisk forsvinder i løbet af en uges tid. Da dermale fyldstoffer bliver opløst med tiden, bør patienter forvente at skulle have vedligeholdelsesprocedurer ca. en gang om året.

Mesoterapi

Mesoterapi, også kaldet biorevitalisering, er et minimalt invasivt medicinsk behandlingskoncept, hvis formål er vitalisering og reparation af hud og underhud med biologiske midler, som sprøjtes direkte ind i huden i små doser med ultra-tynde nåle. Det er en internationalt anvendt og evidensbaseret metode til bekæmpelse af hudaldring og andre hudproblemer i æstetisk medicin alle steder på kroppen, ikke alene på hænder. Men konceptet er desværre allerede blevet noget ødelagt af at være taget ind på almindelige kosmetologklinikker, hvor betegnelsen mesoterapi bruges som et ”Trylleord” uden erkendelse af at hvis behandlingen skal virke, så kræver det indsigtsfuld anvendelse af de rigtige, dokumenteret effektivt stimulerende stoffer.

Pigmentforandringer vil man typisk behandle med direkte indsprøjtning af blanding af ascorbin- og tranexamsyre ind i huden. Der er ganske få til ingen bivirkninger ved denne behandling. Allergiske reaktioner kan dog forekomme som ved anvendelse af al anden medicin. Der er kort eller ingen downtime. Let hævelse og rødme er en normal hudreaktion efter proceduren, dette forsvinder inden for en kort periode (1-3 døgn).

Stimulering af fedtstamceller

Stimulering af fedtstamceller kræver en “cocktail” indeholdende mikrodoser af insulin, glucose, ascorbinsyre samt trivalent jern, som sprøjtes direkte ind i huden i små doser med ultra-tynde nåle og bruges for at genskabe tabt fedt på især håndrygge. Det er et nyt internationalt anvendt metode til bekæmpelse af hudaldring i æstetisk medicin alle steder på kroppen, ikke alene på hænder. Behandlingseffekt er langsomt indtrædende og udvikles over 3-6 måneder.

Der er ganske få til ingen bivirkninger ved denne behandling. Allergiske reaktioner kan dog forekomme som ved anvendelse af al anden medicin. Der er kort eller ingen downtime. Let hævelse og rødme er en normal hudreaktion efter proceduren, dette forsvinder inden for en kort periode (1-3 døgn).

IPL (intens pulsed light) (fraxel) & CO2 laser skin resurfacing

Pigmentpletter og udtynding af hud udvikler sig, især når huden udsættes for UV-lys. Afhængigt af pigmenteringens type, hudtykkelse og patientens præferencer, kan man behandle mere eller mindre intensivt. IPL kan behandle overfladiske, diffuse mørke pletter. CO2 lasere tillader derimod præcis behandling af en enkelt plet, samt forbedre hudkvaliteten i samme seance.

Det kan tage op til tre uger, før effekten træder ind. Den største risiko for IPL- eller laserbehandlinger er induktion af yderligere hyperpigmentering, især ved mørkhudede patienter.


PRP/PRF (platelet rich plasma/fibrin)

PRP/PRF kan bruges på de fleste områder på kroppen, herunder hænder. Det er en bioforyngende celleteknologi, hvor man udnytter vækstfaktorer og andre vitaliserende komponenter i dit eget blod til at stimulere hudens celleforyngelse og produktion af kollagen og elastiske fibre. Behandlingen udføres ved at udtage det nødvendige volumen blod fra din arm, lige som i en almindelig blodprøve (sædvanligvis 3 glas). Derefter adskilles plasma og blodplader fra blodet ved centrifugering og placeres derefter i sterile rør med stabiliserende faktor, hvor de aktiveres.

Patient behandlingseksempel