Brystrekonstruktion med eget væv

Hvor på kroppen kan man finde egnet væv til brystrekonstruktion?
Donorvæv til brystrekonstruktion kan findes på maven, på ryggen eller på ballerne, sågar lårene er en mulighed. I praksis anvender vi dog kun enten hud, fedt og muskel fra ryggen eller fra maven. Da de fleste kvinder efter at have født har en lille drøm om et strammere maveskind, er førstevalget af donorsted oftest maven. I daglig tale hedder vævet taget fra maven en TRAM-lap (transverse rectus abdominis muscle).

Med en TRAM-lap laves det ny bryst af hud og fedtvæv på maven stilket på den ene lodrette mavemuskel, som indeholder de blodkar, der får vævet til at overleve flytningen op på brystets plads. Vævet fra ryggen kaldes en LD-lap (Latissimus Dorsi). Med en LD-lap laves det ny bryst af hud og fedtvæv på nedre del af ryggen stilket på en rygmuskel, som indeholder de blodkar, der får vævet til at overleve flytningen om på brystets plads.

Hvem er egnet til brystrekonstruktion med eget væv?

Alle som til formålet har tilstrækkeligt med hud og fedt enten på maven eller ryggen er principielt egnet til denne rekonstruktionsform. Har du fået strålebehandling er rekonstruktion med eget væv klart at foretrække frem for en proteseløsning. Hvis du vægter et så naturligt og så fremtidssikret resultat som muligt fremfor det hurtigste og letteste rekonstruktionsforløb, bør du overveje rekonstruktion med eget væv. Det er en forudsætning at du ikk ryger i 4 uger inden operationen, at du ikke er væsentligt overvægtigt og at vævet på donorstedet ikke er medtaget eller gennemskåret af ar.

Hvordan udføres operationen?

Brystoperationen foretages i fuld bedøvelse og varer det meste af en dag. På brystets plads bortskæres arret og brystlommen genskabes over brystmusklen. Vævet fra enten maven eller ryggen frigøres forsigtigt og føres i en tunnel op eller om i brystlommen, hvor det formes til det nye bryst med en størrelse, som maksimalt modsvarer det andet bryst, selvom de langt fra altid kan blive lige så stort. Er donorstedet maven, sys bugvæggen omhyggeligt sammen dér hvor musklen er fjernet. Er donorstedet ryggen, er det vigtigste ved lukningen så vidt muligt at forebygge væskeansamling på ryggen i dagene efter operationen. Det er altid nødvendigt at anlægge dræn!

Hvordan er efterforløbet?

Efter operationen får du en komprimerende forbinding på mave eller ryg, og denne skal bibeholdes i 2 uger på ryggen, i 3 måneder, hvis det er maven, der er donorsted. Drænene fjernes efter et par døgn og når du dagen efter operationen første gang skal lidt ud af sengen, iføres du en støttende sports-BH. Smerteniveauet er ganske individuelt, men efter operationen vil man typisk have behov for stærkere smertestillende medicin i 3-5 dage, derefter kan man sagtens klare sig med almindelig Panodil. Rekonstruktion med eget væv er en stor operation. Du vil være meget træt bagefter, og det er nødvendigt, at du forbliver indlagt på Centeret i flere dage. De første 2-3 dage skal du undgå at bruge armene for meget, og det anbefales at sove på ryggen med løftet hovedgærde.

Du kan begynde at tage brusebad tidligst 2 døgn efter operationen, når drænene er fjernet. I efterforløbet vil brystet altid være større end det egentligt bliver pga. hævelse. Hævelsen aftager i løbet af fire uger. De fleste vil have behov for 3-4 ugers rekonvalescens før de kan forvente at kunne genoptage deres normale aktiviteter og arbejde. Du bør undgå at løfte armene over skulderhøjde de første 2 uger. Krævende sportslig aktivitet bør vente 6 uger - op til 6 måneder, hvis maven er donorstedet. Sollys er sundt, dog i moderate doser. Du bør dog undgå direkte sollys på arrene de første 6 måneder pga. risiko for mørkfarvning af arrene. Inden operationen får du en nøje skriftlig instruks om forholdsregler før og efter operationen.

Får jeg normal følelse i mit bryst efter en brystrekonstruktion med eget væv?

Desværre kan man aldrig genvinde den normale følelse for berøring i et rekonstrueret bryst. Man må regne med at der vil være lige nedsat følesans i huden som før rekonstruktionen, men nogle oplever faktisk så meget nervefremvækst i løbet af et halvt års tid at de får en slags følelse i det rekonstruerede bryst.

Hvilke risici er der og hvilke operationsfølger kan man forvente?

Du skal være forberedt på at brystrekonstruktion med eget væv er en stor og belastende operation, og den første dag efter operationen er blot det at komme ud af sengen næsten uoverskueligt. Den væsentligste komplikation er tab af dele af det ny bryst pga. iltmangel til vævet. Er der ikke sket noget sådant inden for de første få dage behøver man dog aldrig mere bekymre sig om dette. Når den første kritiske periode er overstået, vil det nye bryst være lige så meget dit eget som dit andet bryst - du kan bare ikke få kræft i det.

For så vidt muligt at undgå denne triste komplikation stiller vi krav om rygepause inden operationen, og vi accepterer heller ikke væsentlig overvægt. Ar fra tidligere operationer på donorstedet kan ligeledes forhindre at vævet kan bruges pga. den medfølgende øgede risiko for iltmangel. Vævet fra maven er klart i højere risiko for iltmangel end vævet fra ryggen. Anvendes væv fra maven er den anden væsentlige risiko, at man i efterforløbet udvikler en slags brok i form af en blød frembuling i bugvæggen. Det er derfor meget vigtigt, at man overholder det bugvægsaflastende regime i månederne efter operationen.

Vælges væv fra ryggen er den største risiko, at der går lang tid før man kan fjerne drænet fra ryglommen, eller at det bliver nødvendigt med opfølgende udtømninger af væske fra lommen. Derudover er der naturligvis de almindelige kirurgiske komplikationer såsom blødning og betændelse, samt risiko for midlertidige sårdannelser omkring arrene på donorstedet. Disse heler oftest af sig selv, men det kan vare mange uger, og kan nødvendiggøre senere korrektion af arrene. Risikoen minimeres ved, at du nøje følger de givne anvisninger før og efter operationen.

Det er almindeligt, at følesansen i huden omkring arrene på donorstedet er nedsat. De følelsesløse områder vil gradvist blive mindre i månederne efter operationen, men du skal regne med blivende nedsættelse i områderne tættest på arrene, især på nedre del af maven oven for arret. En uomgængelig følge af rekonstruktion med eget væv er arrene på donorstederne, og der er arret på ryggen det mest kedelige. På maven kompenseres arret af den pænt strammere mavehud. På ryggen sørger vi for at arrene placeres så lavt at det er muligt at bære en kjole med dyb rygudskæring.

Det er vigtigt at vide at arrene bliver meget mere diskrete med tiden, og at der faktisk går mindst et halvt år, før arrene begynder at blive bløde og blegne og falde i med den omgivende hud. Det er meget individuelt, hvor brede arrene vil blive, men en erfaren plastikkirurg vil bestræbe sig yderst for at gøre dem så diskrete som muligt. Derudover er der muligheder for selv at fremme arhelingen og mindske arbredden. Vigtigst er at undlade rygning i de første måneder, dernæst anvendelsen af plaster, evt. silicone og kompression.

Skjuler det rekonstruerede bryst en ny kræftknude?

Vævet som udgør det nye bryst er placeret under den omgivende hud, hvor risikoen for genkomst af nyt kræftvæv er størst, hvorfor dette ikke vil være skjult for observation. Det nye bryst ligger over brystmusklen, og det kan naturligvis ikke udelukkes at der kan opstå kræftvæv i dette lag, men det er meget sjældent at det forekommer, og selv i store undersøgelser har man ikke kunnet spore nogen øget risiko for at dø af brystkræft, hverken ved rekonstruktion med protese eller med eget væv. Mammografi er ikke relevant på et rekonstrueret bryst.