Håndsved

Overdreven håndsved (palmar hyperhidrose) er en tilstand, der er ekstremt stressende, pinlig og ødelæggende for ens selvværd. Sygdommen er et handicap for skolearbejde, jobfunktioner, almindelig husligt arbejde, socialt samvær m.m.  Hvis du lider af overdreven håndsved, kender du sikkert til diverse pinlige situationer, så som at skulle give hånd eller lave papirarbejde. At leve med palmar hyperhidrose er oplagt begrænsende for de aktiviteter, man ønsker at deltage i.

Det er er selvfølgeligt hensigtsmæssigt at have lidt fugtige hænder for at opnå en optimal gribefunktion, men for de personer, der lider af overdreven håndsved, vil det tværtimod føre til et dårligere greb. Konstante afbrydelser med få minutters mellemrum er nødvendige for at tørre hænderne, så man kan arbejde videre, indtil hænderne igen skal tørres. Det skaber frustration, koncentrationsbesvær, og man bliver ked af det. Personer med overdreven håndsved har derfor ofte en forringet livskvalitet.

Klik her for at se et indslag omkring håndsved fra TV2 >

Behandling af håndsved

På AROS Svedklinik anbefaler vi at behandle håndsved med Botulinum toxin, også kaldet botox, et effektivt lægemiddel til behandling af hyperhidrose. Ved at sprøjte Botox ind i det svedende område mindskes signalvejen fra nerveenderne til svedkirtlerne, hvorved svedproduktionen hæmmes. Det er en yderst effektiv behandling.

Botulinum toxin er faktisk et potent nervegiftstof udvundet fra bakterien Clostridium Botulinum. Men til behandlingsformål bliver Botulinum toxin fortyndet med saltvand, så det på ingen måde er farligt. Botox bliver også brugt til behandling af eksempelvis migræne og spasme.

Effekten af Botox varer 3-6 måneder, og skal gentages 2-4 gange om året. Mere end 90 % af patienter med hyperhidrose er tilfredse med behandlingen. De første måneder efter behandlingen oplever patienter typisk at være helt tørre, hvorefter der sker en langsom tilbagekomst af svedtendensen, indtil næste behandling bliver nødvendig. Man skal være opmærksom på, at effekten af indsprøjtningerne i mange tilfælde først indtræder nogle dage efter behandlingen, i enkelte tilfælde kan der gå op til en uge.

Det væsentligste problem med Botoxbehandling er de stik, der er nødvendige. På Aros har vi derfor designet den mest skånsomme behandling mod sved i hænderne. Med en Mesogun kan vi give medicinen i præcise mængder og i præcis dybde og fordeling i håndfladerne for at give den ønskede effekt og mindske risikoen for bivirkning. Behandlingen tager 5-10 minutter. Den eneste mulige bivirkning er midlertidig nedsættelse af muskelkraften i hænderne. Men denne indtræder uhyre sjældent med vores set up.

Der findes kun ét relevant alternativ til Botoxbehandlingen. Det er iontoforese (se under fodsved). Men denne behandling anbefaler vi ikke til håndsved, da den til behandling af hænder er relativt besværlig.

Det tredje alternativ: kirurgisk overskæring af grænsestrengene inde i brysthulen imellem lungerne er dels risikabelt, dels fortryder 15% denne irreversible behandling fordi de udvikler kompensatorisk svedtendens under bæltestedet, eftersom indgrebet afbryder al svedevne oven for brystregionen.