Artikler & viden
Her vil vi præsentere nogle spændende videnskabelige artikler, som vil bevæge sig lige fra nye undersøgelser, nye behandlingsformer, til ny forskning. Mange af vores behandlere er forskningsaktive og har dermed kendskab til de nyeste teknikker og behandlingsformer inden for deres felt. Vi sætter også en stor ære i at vidensdele på tværs af afdelinger, da dette er med til at gøre det enkelte område endnu bedre. Her vil vi også behandle forskellige spændende sundhedsemner.
Artiklen ”Aesthetic Scrotoplasty” er en systematisk opdatering af kirurgiske metoder til behandling af for stor eller for løs pung(scrotum) hos mænd. Pungen hos mænd vokser hele livet og nogen mænd udvikler problemer med løshed eller hudoverskud, der kan give afklemningsgener eller anledning til hudløshed eller eksem.
Læs mere10-årig klinisk undersøgelse understreger sikkerheden og effektiviteten af Eurosilicone® implantater
På Plastikkirurgisk Center AROS er vores standard implantatvalg Eurosilikone implantater.
I denne kliniske undersøgelse af kvaliteten af Eurosilikone implantater, er 526 kvinder, som har fået indsat 995 Eurosilikoneimplantater mhp. brystrekonstruktion eller brystforstørrelse, fulgt i 10 år.
Undersøgelsens resultater er holdt op imod tilsvarende undersøgelser af andre anerkendte implantater og viser, at Eurosilikone implantater klarer sig fint i denne sammenligning.
Fillerbehandlinger er en god og i kvalificerede hænder en sikker kosmetisk behandling af mindre kosmetiske ønsker. Desværre er det her i Danmark som i udlandet typisk en venstrehåndsbehandling, som udbydes i baglokalerne til mange kosmetiske klinikker og udføres af behandlere uden de fornødne kvalifikationer, herunder vigtigst en sikker viden om hvordan de få men uhyggelige komplikationer undgås og – hvis uheldet er ude – behandles. Den mest frygtede komplikation er et øjeblikkeligt, irreversibelt synstab.
Læs mereArtiklen ”Polydeoxyribonucleotides (PDRNs) From Skin to Musculoskeletal Tissue Regeneration via Adenosine A2A Receptor Involvement” opsummerer nuværende viden om PDRN-stoffernes rolle i regeneration af hud og andet væv, blandt andet muskler og knogle.
Polydeoxyribonukleotider (PDRN) er lavmolekylære DNA-molekyler af naturlig oprindelse, der stimulerer cellemigration og vækst, proliferation af ekstracellulære matrixkomponenter, fremmer proteinproduktion, herunder kollagen, og reducerer betændelse.
Artiklen ”Treating excess lower eylid skin without incisions” beskriver CO2-laserbehandling som et glimrende alternativ til et kirurgisk øjenlågsløft ved lettere grader af hudoverskud, især på de nedre øjenlåg, hvor arrene efter et øjenlågsløft er synlige i næsten tre måneder.
Plastikkirurger anskuer traditionelt ansigtets aldersforandringer som alene forårsaget af skader i huden og nedsynkning af underliggende bløddele (fedt-, sene- og muskelvæv).
Dermed overser man en meget vigtig komponent, nemlig de forandringer, der sker i ansigtsskelettet. Artiklen Changes in the Facial Skeleton With Aging: Implications and Clinical Applications in Facial Rejuvenation dokumenterer, at ansigtets skelet om modelleres hele livet og at skeletforandringer har stor andel i de typiske aldersforandringer, man ser i ansigtstrækkene.
Artiklen "A New Perspective to the Periorbital Aesthetics: Bella Eyes" beskriver en videreudvikling af vores mangeårige tindingeløft, således at man samtidig med løft af øjenbrynenes ydre del også kan ændre øjnenes form i retning af ”katteøjne”, i artiklen døbt ”Bella Eyes”. Operationsteknikken forudsætter at man behersker den endoskopiske teknik, og da vi har anvendt denne til pandeløft i snart tyve år, kan vi alene ved at have anskaffet et par ekstra instrumenter tilbyde denne spændende ekstra behandlingsmulighed.
Læs mereAktuelle artikel beskriver en af de mest udførlige undersøgelser af fedttransplantation til lægge og underben, dels udført på et stort antal patienter, dels med resultaterne dokumenteret med MR-scanninger. Artiklen beskriver resultaterne for 48 patienter, der får foretaget fedttransplantation til deres underben. 40 af patienterne var tilfredse efter blot én transplantation. Otte ønskede yderligere en transplantation udført.
Læs mereOle Momsen fra AROS er modstander af, at normer skal presse folk til at få udført kosmetisk kirurgi, og vil i den forbindelse gerne slå én ting fast: »Kvinder bør vide, at det på ingen måde er unormalt, at de indre kønslæber er synlige. Det er blandt andet uundgåeligt, hvis de ydre kønslæber er meget svagt udviklede«, siger han. Men, tilføjer speciallægen straks, når kvinder har så lange indre kønslæber, at de hænger flere centimeter uden for de ydre kønslæber, er det både fysisk og psykisk generende, og så skal kvinderne selv kunne vælge en operation til, mener Ole Momsen. Det kan de ikke, som reglerne er i dag, og det kalder han for »juridisk uligestilling«.
Læs merePlagsom håndsved kan i dag med færrest bivirkninger behandles med Botoxindsprøjtninger. Men Botoxbehandling af håndsved kan have to bivirkninger, som overstiger den ellers gode effekt på svedproduktionen. Den første er smerte ved indsprøjtningen af Botox i hånd og fingre. Den anden er efterfølgende muskelsvækkelse i hånden.
Læs mere