Ahmad Makki Speciallæge i plastikkirurgi
Kort om
For Ahmad er plastikkirurgi ikke blot et spørgsmål om at operere – det handler om at forme og genskabe balance.
Som specialist i plastik- og rekonstruktionskirurgi møder Ahmad sine patienter med forståelsen af, at hvert ønske er unikt. Hans tilgang kombinerer høj faglig præcision med en menneskelig og omsorgsfuld tilgang. Uanset om forløbet drejer sig om kosmetiske indgreb, brystkirurgi eller specialiseret hudreduktion efter større vægttab, arbejder han målrettet for at skabe et naturligt og harmonisk resultat med fokus på øget livskvalitet.
Plastikkirurgi og skønhedsidealer udvikler sig løbende, og Ahmad prioriterer derfor kontinuerligt at holde sig opdateret på de nyeste teknikker – ikke for at følge trends ukritisk, men for at kunne tilbyde den mest præcise og individuelt tilpassede behandling. Hans grundighed og passion er med til at skabe et trygt og professionelt forløb for patienterne.
Eraring
Til dagligt er Ahmad Makki ansat som specialeansvarlig og uddannelseskoordinerende speciallæge på plastikkirurgisk afdeling ved Esbjerg Sygehus.
Han er uddannet og har erfaring med fra blandt andet Odense Universitetshospital og Sydvestjysk Sygehus. Ahmad har særligt erfaring med korrektion af løs/overskydende hud på maven (abdominalplastik), arme (brachioplastik), lår (inderlårsplastik) m.m. samt udførelse af brystoperationer og øjenlågsoperationer.
Ahmad udtaler:
”Jeg møder mine patienter med ærlighed, nærvær og høj faglig integritet. Hvert forløb – lige fra finere kosmetiske detaljer med diskrete ar til de helt store kropsformende operationer – planlægges og udføres unikt. Et vellykket kirurgisk forløb skabes gennem tryghed og tæt dialog. Fra den første konsultation giver jeg mig altid god tid til at lytte, forklare processen grundigt og afstemme forventninger, så du hele vejen igennem føler dig set og hørt. Målet er at vi sammen kan skabe et skræddersyet, smukt, og harmonisk resultat.”