Snorken er meget udbredt. Det anslås at cirka 60% af befolkningen snorker af og til og cirka 30% snorker hver nat. Søvnapnø er også forholdsvis udbredt, med en forekomst på 2-4%.
Udover at forstyrre omgivelserne, kan snorken og søvnapnø bidrage til en væsentlig forringelse af søvnkvaliteten og resultere i træthed og uoplagthed om dagen. Dette er særligt udtalt ved søvnapnø, som anses for at være en potentielt alvorlig vejrtrækningsforstyrrelse med betydelige helbredsmæssige risici.
Den karakteristiske snorkelyd frembringes af vibrationer af bløddelene i svælget, særligt i niveau med ganen, og skyldes ofte forsnævringer i næse og svælg. Hel eller delvis kollaps af bløddelene kan desuden resultere i at vejrtrækningen blokeres, som det ses ved søvnapnø.
Overvægt og mandligt køn er forbundet med øget risiko for snorken og søvnapnø. Af betydning er også svækkelse/afslapning af svælgmuskulaturen, f.eks. i forbindelse med dyb søvn, brug af alkohol, sovemedicin, beroligende medicin og visse typer smertestillende medicin, samt ved visse stofskifte-, muskel- og nervesygdomme. Desuden kan en række forhold i næse og svælg bidrage til søvnproblemerne. I svælget kan store mandler, kraftig drøbel og ganeparti, en stor tunge samt tilbagesynkning af underkæben være af betydning. I næsen kan forhold som en skæv næseskillevæg, forstørrede næsemuslinger, polypper og næse-bihulebetændelse bidrage til søvnproblemerne. Rygning og allergi disponerer også.