HIFU - vaginal opstramning

AROS Privathospital kan nu som de første i Danmark tilbyde en effektiv og skånsom behandling i form af vaginal opstramning ved anvendelse af HIFU.

Vaginal opstramning ved hjælp af høj intensitets fokuseret ultralyd (HIFU).

Mange kvinder oplever, at fødsler og den naturlige aldringsproces bevirker, at vagina (skeden) med tiden bliver slappere og ofte bliver mere åben og hængende. Dette ledsages ofte af tørhed, irritation og eventuelt infektioner, som kan have en udtalt indvirkning på sexlivet, og  hos mange optræder desuden begyndende vandladningsproblemer med inkontinens i større eller mindre grad. Disse symptomer kan yderligere forværres i forbindelse med overgangsalderen.

AROS Privathospital kan nu som de første i Danmark tilbyde en effektiv og skånsom behandling af vaginal opstramning  med HIFU.

HIFU er en ikke-invasiv ultralydsbaseret teknik, som fokuserer direkte på dybereliggende bindevævslag og muskulatur. Den fokuserede energi fra ultralydsbølgerne kan styres direkte til den ønskede dybde, så der opnås en påvirkning af det ønskede bindevæv og muskulatur uden at omkringliggende normalt væv tager skade. Herved fås en reorganisering og nydannelse af elastisk bindevæv med opstramning af skedevæggen, øgning af slimhindens tykkelse og styrkelse af muskulaturen til følge. Samtidig opnås en øget fugtighed af skedens indre, hvilket nedsætter risikoen for ubehag ved samleje og irritation af skedens slimhinder. Endelig vil ledsagende inkontinens i en del tilfælde bedres som følge af behandlingen.

HIFU er i modsætning til laserbehandling ikke-invasiv, smertefri og forårsager ikke blødning. En behandling tager omkring 25 minutter. De første timer efter proceduren kan slimhinderne være let hævede, og der kan optræde små hvide pletter enkelte steder efter behandlingen. Enkelte oplever lidt øget mængde udflåd de første dage efter behandlingen.

Der er ingen forholdsregler ud over vanlig hygiejne efter behandlingen, som kan gentages 1 måned senere. De fleste vil have behov for 3 behandlinger og derefter eventuelt én årlig vedligeholdelsesbehandling.

Sexlivet kan genoptages 1 uge efter behandlingen.

Hvad er skede HIFU?

HIFU (Høj Intensitet Fokuseret Ultralyd) vaginal opstramning bruger en ikke-invasiv ultralyds fokuseringsteknik til direkte styrkelse af  underhudens muskel- og bindevævslag.

Hvordan foregår behandlingen?

Klienten ligger afslappet i et lavt gynækologisk leje. Et apparat indsættes i skeden. Apparatet (ultralydsenheden) sender små energiladninger ned i skedens slimhinder og muskellag, hvilket stimulerer kollagen (bindevævet) i skedekanalen. Den sarte skede slimhinde bliver derved med tiden udglattet og strammet op.

Hvad kan behandlingen bruges til?

Det primære mål med behandlingen er at opnå en øget fasthed og opstramning af skedens væv. Behandlingen fører desuden ofte til en forbedring i forhold til urininkontinens, urinvejsinfektioner og overgangsalderbetinget skedekatar eller vulvovaginitis (tørhed, svie og smerter i skeden, øget udflåd). Det vil oftest også medføre et bedre sexliv.

Hvem er ikke egnet til behandlingen?

Patienter med hæmofili eller øget blødningstendens

Dårligt reguleret forhøjet blodtryk

Hudsygdom og infektionssygdomme

Under menstruation

Der bør ikke være nogen vaginal unormal sekretion eller sygdom

Gravide

Kønssygdomme

Hvad er bivirkningerne?

Behandlingen er sikker, effektiv og smertefri. Der kan forekomme lidt hævelse i skeden og øget udfåd de første dage. Der er hidtil ikke set sår, blødninger eller andre alvorligere bivirkninger af HIFU-behandling af denne type

Hvornår starter og hvor lang tid varer effekten?

Effekten starter efter ca. 3 dage, men det endelige resultat opnås efter ca 3 måneder. Effekten varer 18 – 24 måneder, men det anbefales  at vedligeholde resultatet med 1 behandling om året. I nogle tilfælde kan man nøjes med 1 behandling, men det bliver vurderet individuelt. For at opnå maksimal effekt anbefales 3 behandlinger med 1 mdr. mellemrum.

Efter behandlingen

For at opnå bedre resultat, anbefales det de første 3 dage

Ikke at tage karbad

Undgå sauna

Undgå samleje

Det behandlede vaginalområde bør ikke komme i kontakt med vand (indvendig)