Trådarmeringsteknik til at opnå hudopstrammende og kollagenstyrkende effekt

Trådarmering (Embedding/ thread-lifting/ thread terapi) er en teknik udviklet over de sidste 10 år, særligt i Sydkorea. Ved trådløft indfører man selv-opløselige sterile tråde under huden for at opnå hudopstrammende / kollagenstyrkende effekt.

Trådene bliver introduceret via en tynd nål. Over et par måneder bliver tråden indhyllet i nyproducerede kollagenfibre, som bidrager til at fastholde et naturlig løft ud over trådenes levetid. De selvopløselige polydioxantråde, som vi anvender, opløses efter ca. 200 dage, men kollagenfibrene bliver i huden i op til 2 år, hvorved de langsomt degraderes, lige som ansigtets øvrige kollagen.

Hvis trådene placeres i bestemte ansigtsmuskler, kan man desuden opnå botox-lignende effekt, idet tråden fysisk modvirker muskelkontraktioner, og kan hjælpe patienter som enten ikke ønsker eller ikke må behandles med botulinum-toksin.

Indikationer - hvornår kan teknikken med fordel bruges?

Hudforbedring / Tegn på ældning af ansigtshuden (slap hud, små overfladiske rynker, ”kragetæer”, mm)

Ansigtsform: Nedsynkning af ansigt og hals, primært øjenbryn, kind-mund furer og folder
på halsen.

Opstramning af hud på kroppen: Slap hud på décolleté, mave, heriblandt hudforandringer efter graviditet eller vægttab, inderlår, omkring knæ og på overarme

Hvem kan behandles

Generelt anbefales proceduren når man begynder at generes af de første aldringstegn i alderen 30-50 år, idet et godt behandlingsresultat forudsætter at huden stadig har en vis fasthed og elasticitet, og blot viser de første tegn på slaphed. Enhver patient er unik, og proceduren planlægges ud fra de individuelle forudsætninger.

Der er tre typer af embeddingtråde

  1. Lineære. Meget tynde (0,2-0,3 mm) og glatte, op til 30-90 mm lange. Disse tråde tillader rynkekorrektion i områder med meget tynd hud såsom omkring øjne og læber. Disse tråde kan også bruges til forebyggelse af rynkedannelse hos relativt unge patienter.

  2. Spiralformede. Bruges typisk til korrektion af en bred vifte af aldersrelaterede hudforandringer- forbedring af ansigtskonturer, behandling af slap hud, udfyldning af folder/depressioner, korrektion af asymmetri. De bruges ofte i kombination med lineære tråde til at mindske rynker i hagen, ved øjenbrynene, décolleté og i nasolabialområdet.

  3. Pigtråd” (med forskelligt rettede, små "rosetorne" ). Bruges ved betydelige deformationer og defekter, og tilføjer ekstra styrke til vævet.

Proceduren

Huden renses og der påføres creme bedøvelse. Afhængig af behandlingsomfanget og type tråde kan man supplere med indsprøjtning af lokal bedøvelsesmiddel. Man tegner et skema på huden, hvor insertionsteder, antal og retning af trådene markeres. Selve proceduren varer ca 50-60 minutter. Proceduren forårsager yderst sjældent allergiske reaktioner og tolereres meget godt af patienter.

Betændelse omkring trådene kan forekomme, men ses yderst sjældent. Efter proceduren kan der opstå blå mærker og hævelser, som varer lige så længe som et almindeligt traumatisk betinget blåt mærke. Man kan ikke se tråden i huden, men man vil kunne mærke den i vævet ved bestemte bevægelser i op til 1 måned, hvorefter den bliver fuldt integreret i omkringliggende væv og ikke længere vil kunne mærkes.

Videnskabelige artikler om effekten af metoden

Læs også artiklerne der beskriver denne teknik udviklet i Sydkorea, hvorved man indfører resorberbare sterile tråde under huden for at opnå en hudopstrammende og bindevævsstimulerende effekt. Samt artiklen som dokumenterer hvordan patientgruppen af kvinder mellem 24 og 59 år, med synlige alderstegn i hvile, blev bedret over tid efter denne procedure. Klik her for at læse >