Implantatgaranti AROS Privathospital

Implantatgaranti

Plastikkirurgisk Center AROS tilbyder en udvidet garanti for gratis operationer ved komplikationer, som kan tilstøde efter operationen uden, at der ligger operationstekniske fejl til grund.

Denne garanti rækker ud over vores proteseleverandørs garanti, som omfatter livslang fra 2009, gratis levering af nye implantater, men ikke de nødvendige operationer.

Den udvidede garanti skal tegnes senest på operationsdagen.

Hent informationen om implantatgarantien som pdf ved at klikke her >

Garantien omfatter operation for

  • Infektion opstået omkring et brystimplantat
  • Blødning eller væskeansamling opstået omkring et brystimplantat
  • Kapselskrumpning omkring et brystimplantat
  • Rotation af et implantat
  • Et rumperet eller utæt implantat
  • Garantien omfatter én operation for hver af ovenstående hændelser, dog to operationer i tilfælde af infektion

Garantien omfatter ikke

  • Graviditets- eller aldersbetingede forandringer af brystets form
  • Unormal ardannelse(keloid og hypertrofi) og strækmærker
  • Opståen af rippling(synlige folder) eller mærkbare implantatkanter
  • Ønsker om ændring af brystform eller størrelse

Varighed

5 år fra operationsdato for væskeansamling, kapselskrumpning og rotation
10 år fra operationsdato for øvrige omfattede hændelser

Prisen er kr. 3.000,-

Hent informationen om implantatgarantien som pdf ved at klikke her >

Implantattjek

Moderne brystimplantater kan holde i mange år. Der er mange eksempler på implantater, der selv efter mere end 20 år er helt intakte. Men selv inden for de anerkendte mærker som Eurosilicone, Mentor og McGann findes implantater, der er gået i stykker eller mørnede efter bare 10-15 år.

Da en udskiftningsoperation både er dyr og ikke uden risiko, i værste fald betændelse og tab af implantaterne, kan vi ikke anbefale at man rutinemæssigt, for en sikkerheds skyld får sine implantater udskiftet efter fx 10 eller 15 år. Vi tilbyder i stedet vores patienter at få deres implantater ultralydstjekket, enten hvert fjerde år efter at implantaterne er blevet 10 år gamle, eller hvis man oplever symptomer fra sit bryst så som stramning, hævelse eller ømhed omkring implantaterne.

Vores erfarne ultralydslæge (læs her om Ultralydsklinikken) kan med næsten 100% sikkerhed se, hvis et implantat er gået i stykker. Han kan også afklare om der er væske omkring implantaterne, og den omgivende kapsels tykkelse. Der er lidt større usikkerhed i ultralydsvurderingen: intakt implantat, idet meget små kapselbrist kan være umulige at detektere med ultralyd.

Resultatet blev supergodt. Konstant overvågning og masser af kontroller – AROS har hele vejen igennem har været meget professionelle og samtidig omsorgsfulde. Jeg har følt mig i rigtig gode hænder og vil klart anbefale AROS til alle, som overvejer plastikoperation.