”Asiatisk” øvre øjenlågsoperation

Hvad er ”asiatiske øjenlåg”?
Udtrykket refererer til en type øvre øjenlåg, som oftest ses hos asiater. Asiatiske øjenlåg betyder at øjenlåget ikke har den i Europa sædvanlige omslagsfold og derfor er uden globelinje. Det gør at øjenlågene ser meget massive ud, og øjnene bliver meget smalle. Desuden er denne type øjenlåg ofte kombineret med en ”mongolfold” ifa. en hudfold, der strækker sig fra indre hjørne af øvre øjenlåg helt ned på nedre øjenlåg og dækker det indre øjenlågshjørne.

Hvordan opereres for asiatiske øjenlåg?
Ved operation for asiatiske øjenlåg konstruerer man den savnede omslagsfold og dermed en synlig globelinje. Desuden er det muligt at afhjælpe evt. mongolfolder med en særlig form for Z-plastik, hvor man flytter rundt på huden i det indre øjenlågshjørne, så dette bliver frilagt. 

I mange asiatiske lande er det den hyppigste kosmetiske operation, men da den er en sjældenhed her i Europa, er det en specialopgave, som ikke alle plastikkirurger mestrer.

FAKTA

Operationstid
Operationstid

30-60 min.

Forberedelse
Forberedelse

Ingen

Bedøvelse
Bedøvelse

Lokal evt. fuld

Indlæggelsestid
Indlæggelsestid

Ambulant

Restitutionstid
Restitutionstid

1,5-3 uger

Behandler
Behandler

Erfarne speciallæger i plastikkirurgi

Sådan udføres en asiatisk øjenlågsoperation

Lige som en sædvanlig øvre øjenlågsoperation udføres operation for asiatiske øjenlåg typisk i lokal bedøvelse. Ved omhyggelig optegning placeres operationssnittene symmetrisk og præcist der hvor omslagsfolden ønskes placeret 7-10 mm oven for øjenvipperne. Evt. hudoverskud reduceres let samtidig, og ofte er der også indikation for reduktion af fedtpuderne for at skabe et mere kurvet øjenlåg. 

Hudsnittene lukkes med en meget fin nylonsutur, som kan fjernes ved blot at trække i den ene ende allerede efter 4-5 dage. Hvis der også er foretaget reduktion af mongolfold, er der flere tråde at fjerne.

Priser

Beskrivelse Bedøvelse Pris i DKK
Kosmetisk konsultation pr. påbegyndt time 800,-
Konsultation for tidligere opererede patienter med nyt operationsønske 400,-
Udeblivelsesgebyr 450,-
Øjenlåg, løft af øvre - Asiatisk Lokal 13.000,-
Bedøvelse: Lokal

Vores team