Om øjet

Normalt øje
Et normalt øjet kan se uden briller, fordi lyset fra afstand samles i et brændpunkt på nethinden. Hvis dette ikke er tilfældet, taler man om brydningsfejl, enten i form af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl eller alderssyn.

 

 

Langsynet øje

I et langsynet øje er øjet for kort i forhold til lysets brydning, som samler strålerne i et brændpunkt bag ved nethinden.     Med brille eller kontaktlinse, der samler lyset, bringes strålerne frem til et brændpunkt på nethinden.

Nærsynet øje

I et nærsynet øje er øjet for langt i forhold til lysets brydning, som samler strålerne i et brændpunkt foran nethinden.     Med brille eller kontaktlinse, der spreder lyset, bringes strålerne tilbage i et brændpunkt på nethinden.

Alderssyn

Øjets naturlige linse er hos yngre personer (mindre end ca 45 år) i stand til at ændre sin brydning fra afstand til nær. Det vil sige, at øjet kan indstille sig fra afstand til nær uden brug af briller. Denne såkaldte akkommodationsevne mistes gradvist med alderen. Symptomerne på alderssyn (presbyopi) kommer hyppigst i 45 - 50 års alderen, hvor man oplever, at avisen skal længere bort for at kunne læses. Nogle beskriver det som om, at 'armene er for korte'. Efterhånden som alderssynet bliver værre, kan man ikke længere se tingene skarpt på tæt hold, og man får evt brug for en læserbrille.