Patienternes udtalelser

Her kan du læse om patienternes egne oplevelser hos Øre- Næse & Halsklinikken på Aros Privathospital.

Quote

Livet igennem har jeg døjet med dårlig luftpassage i næsen, der har medført betydelige gener i hverdagen. Min næse tilstoppede konstant og måtte hele tiden pudses, så jeg gik næsten altid rundt med papir i lommen. Samtidig betød den ringe luftgennemstrømning, at jeg sov dårligt og snorkede voldsomt, ligesom den generede, når jeg dyrkede sport.

Min kæreste har æren for, at jeg omsider søgte hjælp. Selvom hun sov med ørepropper, var min snorken alligevel for voldsom, så hun fik mig til at undersøge mulighederne for behandling. Heldigvis kunne jeg gøre brug af min sundhedsforsikring, og efter at have fået en henvisning fra min egen læge kom jeg direkte til konsultation hos øre-næse-hals-specialist Thomas Kjærgaard på AROS Privathospital.

Læs mere

Fjernelse af polypper

Quote

Jeg er igennem mange år blevet medicineret for trykken i næsen, som også har resulteret i hovedpine. Ved den sidste kontrol hos øre-næse-hals-lægen afslørede en scanning, at mine bihuler var tilstoppede, og at der var dannet polypper. En operation var anbefalelsesværdig, fordi der ikke var meget knoglevæv tilbage, og fordi det var nødvendigt med en udskrabning ved bihulerne.

Ventetiden på operation i det offentlige var mere end fire uger, hvilket gav mig ret til at benytte behandlingsgarantien til operation i privat regi på det offentliges regning. Det var jeg rigtig glad for, for jeg ville nemlig helst behandles på AROS, hvor jeg tidligere er blevet opereret for en diskusprolaps og har fået en topprofessionel behandling.

Læs mere
Quote

- 8 x 4 cm. Så stor havde knuden vokset sig, inden jeg fik den fjernet. Hans Henrik havde på det tidspunkt haft knuden i halsen i 2 år, og forundersøgelser havde heldigvis vist, at knuden ikke var ondartet men af typen ”fedtknude”.

Men den voksede jo, og jeg vågnede om natten og kunne ikke få luft, fortæller Hans Henrik. Den trykkede på spiserøret og på luftrøret, men jeg fandt da efterhånden en sovestilling, hvor jeg kunne trække vejret. Jeg havde været indkaldt til operation i det offentlige system – en operation der dog blev aflyst samme dag. Tilstanden generede mig, og da operationen var blevet udsat til en god månedstid senere, kontaktede jeg privathospitalet AROS.

Læs mere

Effektivt og samtidig beroligende

Quote

Der gik ca. halvanden uge fra første kontakt og undersøgelse, til jeg fik svar. Når først angsten for diagnosen er der, er det vigtigt, at der sker noget, fortæller Antoni. Jeg havde fået henvisning til speciallæge, men pga. den lange ventetid kunne jeg kontakte privathospitalet AROS, og her blev jeg beroliget på meget kort tid. Ja, selvom halvanden uge da også kan føles lang, smiler Antoni. Men tandlægen havde set pletter i min mund, og som ryger vidste jeg måske godt, at det kunne være en alvorlig sag. Læge Thomas Kjærgaard tog mig alvorligt. På den korte tid, som oven i købet var lige op til jul, blev jeg grundigt undersøgt, og prøverne viste heldigvis, at jeg ikke havde alvorlig sygdom.

Læs mere
  • 2/2