Nyheder & viden
Her kan du læse om nye tiltag, vi løbende indfører på AROS Privathospital. Det er også her, vi offentliggør nyheder, når vi udvider med nye specialer eller ansætter nye medarbejdere.

Mange kvinder oplever, at fødsler og den naturlige aldringsproces bevirker, at vagina (skeden) med tiden bliver slappere og ofte bliver mere åben og hængende. Dette ledsages ofte af tørhed, irritation og eventuelt infektioner, som kan have en udtalt indvirkning på sexlivet, og hos mange optræder desuden begyndende vandladningsproblemer med inkontinens i større eller mindre grad. Disse symptomer kan yderligere forværres i forbindelse med overgangsalderen.
AROS Privathospital kan nu som de første i Danmark tilbyde en effektiv og skånsom behandling af vaginal opstramning med HIFU.

”Første gang jeg møder Ida er i begyndelsen af januar 2017. Ida er 22 år og har fået strækmærker efter en brystforstørrende og formkorrigerende operation 4 mdr. forinden. Operationen har hun fået pga. en medfødt brystdeformitet. Strækmærkerne er mange, dybe og farvede(røde, blå, lilla), så selvom glæden over operationen er stor, er hun rigtig ked af strækmærkerne”.
Efter en konsultation med gennemgang af de forskellige behandlingsmuligheder falder valget på dermaroller, som værende den bedste behandling for Ida. Ida får 3 behandlinger med 5 - 6 ugers interval.
Læs mere
ALLE MODELLER ER FUNDET, VI TAKKER FOR DEN STORE INTERESSE.
Kosmetologisk Klinik mangler billedmateriale og søger derfor modeller til GRATIS behandling af rynker over læben.
Vi ved godt, at ”hønserøv” lyder grimt, men ”rygerynker” lyder ikke ret meget pænere, og man kan også sagtens have ”rygerynker”(dybere rynker over læben) uden nogensinde at have røget.
Alle får rynker med alderen, de fleste er smukke, glade rynker, smilerynker der giver ansigtet karakter, fortæller at vi har levet et liv med glæde og grin.

I løbet af de tre dage vil der være mulighed for at få behandling for hårtab af vores hårtransplantationsteam under ledelse af Michael-Barge. Og har du et specielt problem med hårmangel, så er her en enestående chance for at få det behandlet.
AROS hårtransplantationsteam vil være en af Skandinaviens bedste hårklinikker og derfor ønsker AROS Hårklinik, at blive inspireret og opdateret løbende med ny og brugbar viden samt teknikker inden for hårtransplantation.
Vil du have en chance for at komme i betragtning til behandling af Michael Barge, er det nu, du skal melde dig. Nu også mulighed for konsultation i vores klinik i Værløse!

Er du ved at gå i panik over, hvad du skal give i julegave til manden eller kvinden, der har alt? Så har Kosmetisk Center på AROS Privathospital måske løsningen til dig. Klinikken tilbyder nemlig et særligt juletilbud på gavekort i hele december måned. På den måde kan du overraske din nærmeste med en unik mulighed for en kosmetisk skønhedsbehandling.
Læs mere
Hvert år lancerer Sundhedsstyrelsen den såkaldte specialeplan, som definerer, hvilke sygehuse der i offentligt regi må udføre hvilke operationer og behandlinger. I den nye specialeplan for 2017 og 2018 har styrelsen for første gang tilkendt Aros Privathospital retten til at udføre alle typer af brystrekonstruktioner på kvinder, der har mistet et eller begge bryster i forbindelse med brystkræft. AROS Privathospital bliver dermed et privat alternativ, når de offentlige sygehuse ikke har kapaciteten. AROS Privathospital har hele tiden haft tilladelse til at rekonstruere bryster med implantater eller med patientens eget fedt, men altså og nu også med flytning af patientens væv – den såkaldte laprekonstruktion.
Læs mere
Lene Lykke vidste det, i det øjeblik hun så, at opkaldet var fra hendes læge. Resultaterne af CT-skanningen fra to uger forinden viste, at den lille knude i højre bryst var ondsindet cancer. På hotelværelset i det solbeskinnede ferieparadis på Mallorca trak skyernes sig sammen over hovedet på hende, og hun gjorde det klart for lægen, at hun ville have fjernet brystet med det samme. Få uger senere – 25. juli 2013 – fik den dengang 44-årige hustru og mor til to fjernet sit højre bryst på Aarhus Universitetshospital.
Læs mere
Øjenklinikken på AROS Privathospital har indgået et samarbejde med den internationale øjenklinikkæde Memira. Partnerskabet indebærer, at Memira har flyttet deres klinik til AROS Privathospital og dermed kompletteres hospitalets behandlingstilbud til patienter med dårligt syn. AROS’ øjenkirurg, Thomas Olsen, har i mange år foretaget linseoperationer på patienter med alderssyn og begyndende grå stær, og det vil han fortsat gøre. Memira er størst i Skandinavien inden for øjenlaser og linseudskiftning, der kan afhjælpe synsfejl og bygningsfejl.
Læs mere
Fedttransplantation hitter hos kvinder, der på én gang vil have større bryster eller balder og mindre mave eller lår.
Kropsmodellering med fedttransplantation er et besnærende behandlingskoncept for mange kvinder, der på den måde kan slå to fluer med ét smæk. Da priserne samtidig starter på samme niveau som traditionelle brystoperationer, bruges kropsmodellering stadig oftere. Nu ikke alene til naturlig forstørrelse af bryster, men også som metode til forbedring af underkroppens form – ved reduktion af taljemål samtidig med forstørrelse og modellering af balderne.
Mette Meinert og Allan Ryhammer har igennem karrieren udredt og behandlet underlivssmerter hos mange kvinder. Makkerparret har dog savnet muligheden for et mere komplet behandlingstilbud, hvilket har ført til åbningen af Klinik for Underlivssmerter på AROS Privathospital. Det bliver dermed landets første tværfaglige gynækologiske smerteklinik, hvor de to læger vil arbejde tæt sammen med sexologisk rådgiver Sus Rasmussen.
– Der findes i dag mange gode muligheder for kirurgisk og medicinsk behandling af underlivssmerter, men samtidig kan mange hjælpes endnu bedre med en mere helhedsorienteret tilgang, hvor specialister som fysioterapeuter, anæstesilæger, psykologer og sexologer inddrages efter behov, siger Mette Meinert.
Læs mere