Sygdomme i Biskjoldbruskkirtlerne

Biskjoldbruskkirtlerne har ansvaret for kalk-stofskiftet i kroppen gennem et hormon, de producerer, som hedder Parathyreoidea Hormon (PTH).
Man har normalt 4 biskjoldbruskkirtler. De sidder bag på skjoldbruskkirtlen, 2 på hver side af halsen. Hvis én eller flere af kirtlerne producerer for meget hormon (er overaktive) får man for højt kalkniveau (calcium) i blodet. Sygdommen hedder hyperparathyreoidisme (HPT) og opdages som regel tilfældigt ved en blodprøve, eller fordi man får symptomer på sygdommen eller komplikationer fra sygdommen.

Symptomer fra hyperparathyreoidisme (HPT) kan være træthed, irritabilitet, nedsat energi, øget tørst eller vandladning, tegn på depression, gener fra muskler, led eller knogler.

Desuden kan der forekomme komplikationer til sygdommen, hvis den ikke behandles. Oftest kan der ses knogleskørhed (osteoporose), hvor der er øget risiko for knoglebrud ved fald eller traumer. Desuden er der øget risiko for udvikling af nyresten og på lang sigt øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Ved forhøjet kalk i blodet, symptomer på HPT eller komplikationer til sygdommen er der god indikation for operation med fjernelse af den eller de syge biskjoldbruskkirtler.

Sygdommen HPT udredes og diagnosticeres på medicinsk afdeling med blodprøver, urin-undersøgelser og en skintigrafi af biskjoldbruskkirtlerne. Andre årsager til forhøjet kalk (calcium) i blodet skal udelukkes ligesom andre tilstande med højt hormon (PTH) skal udelukkes. Nogle sjældne tilfælde er arvelige.

Ved langt de fleste tilfælde med overaktive biskjoldbruskkirtler anbefales kirurgisk fjernelse, som er den eneste måde af foretage endelig behandling af sygdommen. Hovedparten af patienterne har kun en syg kirtel, men ved 10-15% af patienterne er mere end en kirtel overaktiv. Hvis skanninger af halsen entydigt viser sygdom i en enkelt kirtel, kan man nøjes med en mindre operation med fokus på den enkelte kirtel. Alternativt kan der være behov for at se alle kirtlerne efter under operationen.

Symptomer på sygdom i biskjoldbruskkirtlen

Specifikke symptomer på hyperparathyreoidisme (HPT), kan omfatte træthed, irritabilitet, nedsat energiniveau, øget tørst eller hyppig vandladning, tegn på depression samt gener i muskler, led og knogler.

Derudover kan der opstå komplikationer, hvis sygdommen ikke behandles. Ofte ses knogleskørhed (osteoporose), hvor risikoen for knoglebrud ved fald eller traumer øges, samt rygradens sammenfald. Desuden er der en øget risiko for dannelse af nyresten, hvilket på længere sigt forøger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Et forhøjet niveau af kalk i blodet, symptomer på HPT eller komplikationer relateret til sygdommen, giver en klar indikation for, at der er behov for en operation, hvor de syge biskjoldbruskkirtler fjernes.

Sådan stilles diagnosen

Sygdommen HPT udredes og diagnosticeres på medicinsk afdeling med blodprøver, urinundersøgelser og skintigrafi af biskjoldbruskkirtlerne.  Andre årsager til forhøjet kalk (calcium) i blodet udelukkes, ligesom tilstande med høje niveauer af hormonet PTH skal udelukkes. Selvom nogle sjældne tilfælde har en arvelig årsag, er kræft meget usædvanligt.

I langt de fleste tilfælde af overaktive biskjoldbruskkirtler anbefales kirurgisk fjernelse, da dette er den eneste endelige måde at behandle sygdommen på. Størstedelen af patienterne har kun én påvirket kirtel, men omkring 10-15 % af patienterne har mere end én overaktiv biskjoldbruskkirtel.

Hvis halsens scanninger klart viser sygdom i en enkelt kirtel, kan en mindre operation være tilstrækkelig med fokus på den pågældende kirtel. Alternativt kan der være behov for en gennemgang af alle kirtlerne under operationen.

Kirurgisk behandling

Operation for hyperfungerende biskjoldbruskkirtler består i, at den eller de syge kirtler fjernes.
Valg af operationsmetode er afhængig af fundet ved ultralydsundersøgelse og parathyreoidea scintigrafi. Kan man ved udredningen lokalisere den syge kirtel ved hjælp af de omtalte undersøgelser, er det muligt for mig at fjerne den ved en lille operation, hvor jeg går målrettet efter den syge kirtel. Dette gennemgås med patienten før operationen.

Hvis det før operationen ikke er klart, om der er en eller flere syge kirtler, vil vi ved operationen opsøge alle fire kirtler. I tilfælde af at alle 4 kirtler er syge, fjerner man 3 af dem og efterlader den fjerde kirtel. Oftest er der dog kun behov for fjernelse af en eller to af kirtlerne. Der bevares altid en kirtel på plads, som er nok til at opretholde normal funktion af biskjoldbruskkirtlerne.

Bedøvelsen

Operationerne foregår i hel bedøvelse, som varetages af speciallæge i anæstesi ved vores Anæstesiklinik. Kun i enkelte tilfælde kan operation foregå i lokal bedøvelse.

Forløbet efter operationen

Patienterne udskrives dagen efter operationen. Der tilbydes telefonisk kontrol efter 2-3 uger, hvor der er svar på undersøgelsen af det fjernede væv fra halsen. Af og til kan der være behov for en ekstra blodprøve efter operationen. Efter 2-3 uger evalueres det samlede resultat og der henvises til opfølgning ved udredende medicinske afdeling. Dette er væsentlig mhp. opfølgning af eventuel knogleskørhed eller andre komplikationer til sygdommen.

Vores ekspert