Paraffinarme - Fjernelse af paraffinaflejringer

Paraffinarme - Fjernelse af paraffinaflejringer

Vi er i de senere år blevet opsøgt af stadig flere mænd fra bodybuildermiljøet, der er blevet voksne og har fortrudt deres ungdoms dumhed med at få pumpet deres muskler op med paraffinolie. Men den patient, der fik os til for alvor at gå ind i behandlingsudviklingen af disse patienter, var en mand, som i desperation var taget til Tyrkiet for at blive opereret. Han fortalte om en al for lang og al for risikabel operation, som oplagt ville have kostet ham livet, hvis ikke han havde været ung og stærk. Desuden var resultatet af den farlige og dyre operation ikke en gang halvgodt. Masser af deformerende paraffinaflejringer var efterladt under de ikke særligt pæne ar, som først helede efter flere måneder.

På det tidspunkt, hvor den uheldige OG heldigt overlevende patient dukkede op, havde vi efterhånden fået udviklet en operativ teknik, der er effektiv og acceptabelt sikker. Men det skal samtidigt tilstås, at da vi mødte de første patienter for en del år siden, var vi heller ikke særligt kloge på hvordan problemet skulle gribes kirurgisk an. En gennemgang af den faglige litteratur på området var ikke til meget hjælp. Der findes mange beskrivelser af hvilke problemer ”paraffinmuskler” kan forårsage, men meget få beskrivelser af mulige kirurgiske metoder til hvordan de bedst fjernes. I bagklogskabens lys kan det derfor virke pinligt, men vores første tilgang var nok logisk, men temmelig virkningsløs. Tanken var: ”Eftersom paraffinen er sprøjtet ind, må den vel kunne suges ud.” Det måtte desværre efter et par forsøg erkendes, at nok er det en skånsom behandlingstilgang, men også næsten virkningsløs. I dag ved vi at paraffinen nok var flydende, da den blev sprøjtet ind(hvilket er årsagen til mange af de efterfølgende problemer). Men kroppens forsøg på at reducere paraffinens skadevirkninger er at indlejre paraffinen i tykke lag af arvæv. Derfor er det ikke muligt at suge paraffinen ud.

Dette paraffinarvæv bliver med årene mere og mere stift og blodfattigt. De stive paraffinaflejringer ser desuden ud til at blive ved med at vokse, hvilket er den første og hyppigste årsag til at ”ofrene” søger hjælp til at komme af med det mere og mere kosmetisk generende, somme tider nærmest groteske udseende. Det er typisk overarmsmusklerne, der er blevet pumpet op med paraffin, og de bliver efterhånden så store og deforme, at det vækker negativ opsigt. Men en del af vores patienter har ikke kun kosmetiske gener. De stive, tykke aflejringer kan også efterhånden give fysiske gener i form af indskrænket bevægelighed, typisk i albuerne, eller ubehagelige fornemmelser, typisk snurren i fingrene. Det er således for paraffinaflejringer i overarmsmusklerne, at vi har udviklet vores operationsteknikker, så de nu er både effektive og sikre. Dog skal det med et samme understreges, at disse meget omfattende operationer altid indebærer en risiko for endog betydelige skader på hud og nerver.

Vi har dog også haft succes med at fjerne aflejringer i skuldre, nakke og underarme. Men netop underarmene illustrerer et særligt problem med paraffinen. Den vandrer med tyngdekraften. Dvs at hos nogen, formentligt afhængigt af hvor dybt det er sprøjtet ind, siver paraffinen lige så stille ned på overarmenes sider og ned i underarmene, somme tider endda helt ned til håndleddene. Sivningen finder kun sted i underhuden, ikke inde i musklerne. Så den gode nyhed er at paraffin i underarmene aldrig ligger inde i musklerne. Den dårlige nyhed er at paraffinaflejringerne i underhuden lige så stille ”kvæler” blodforsyningen til selve huden med kroniske sår til følge. Er man først nået til dette stadium er det en meget besværlig og omfattende behandling, der kræves.

Heldigvis ser vi hos de fleste kun lokale kosmetiske skader. Men hos nogle giver paraffinen også anledning til regulære sygdomme, typisk i form af et forstyrret kalkstofskifte, som ofte først ytrer sig som nyresten. Men der er desværre også adskillige eksempler på at folk er invalideret eller døde af paraffinudløste sygdomme, bl.a. pga. hjertesvigt.

https://fitnews.dk/artikler/ny-forskning/oliearme-kan-give-nyresvigt/

Priser på behandling er meget varierende og fastlægges efter konsultation med vores plastikkirurg.

Hvad er vores mål med operationer for paraffinarme?

Som nævnt ønsker de fleste, der søger os for behandling, at slippe af med de mere eller mindre deforme og i hvert fald generende store overarme. Operationsmålet er derfor at fjerne så meget af paraffinaflejringerne som muligt men uden at deformere armene og under hensyntagen til en acceptabel risiko for de vigtigste komplikationer, nemlig huddød og nerveskader. Alle paraffinaflejringer liggende i underhuden søges fjernet helt, da de med tiden vil ødelægge den overliggende hud, men paraffinaflejringerne i musklerne fjernes sjældent helt, dels for ikke at lave ”huller” i muskelkonturen, dels for ikke at skade den funktionsdygtige muskulatur omkring paraffinaflejringerne.

Hvis det viser sig nødvendigt at fjerne næsten al underhuden kan dette medføre ujævnheder i armens kontur. Dette vil efterfølgende kunne udbedres med fedttransplantation.

Selv om vi ikke har opereret tilstrækkeligt mange endnu til at kunne udtale os med nogen sikkerhed derom, er det vores håb at når vi med vores teknik nu er i stand til at fjerne langt det meste af den indsprøjtede paraffin, også kan opnå at revertere de forstyrrelser i kalkstofskiftet, som plager nogle af paraffinofrene.

Der ydes evt. støtte fra "Sygeforsikringen danmark" og andre sygeforsikringer til operation for skæmmende eller funktionshæmmende eller helbredstruende paraffinaflejringer efter individuel ansøgning.

 

Hvordan udføres operationen for paraffinaflejringer?

De større operationer, som kan vare 2-4 timer, kræver fuld bedøvelse og indlæggelse. Drejer det sig om mindre paraffinaflejringer, fx små knolde i underarmene, kan man nøjes med lokal bedøvelse. Ved den enkelte operation fjernes omhyggeligt alle relevante aflejringer i det eller de opererede områder. Man kan godt fjerne paraffin i flere områder ved samme operation, men kun på samme arm pga. det efterfølgende drænage- og aflastningsbehov. Desuden skal der tages hensyn til blodforsyningen til den efterladte hud. Hvis for store hudområder afskæres fra sin sædvanlige blodforsyning ved en operation, vil huden dø, inden der kan danne sig ny blodkar til huden. Derfor er det fx ikke forsvarligt at fjerne al paraffin fra biceps- og tricepsregionen i samme operation, eftersom huden så vil blive afskåret fra blodforsyning hele vejen rundt om overarmen. Snittene i huden lægges også med maksimal hensyntagen til blodforsyningen til huden. Det betyder at de lægges centralt over målområdet for den enkelte operation.

Efter de større operationer er der behov for drænage af de store områder, hvor huden er afskåret fra kontakt med underliggende muskulatur. Huden kan ikke vokse fast på muskulaturen, hvis ikke sårvæsken dræneres væk indtil det er begyndt at ske. Der er oftest behov for bibeholdelse af dræn i en uges tid. Desuden skal man regne med at skulle aflaste og komprimere det opererede område i mindst 4 uger.

Hvis paraffinskaderne har nået at sprede sig til meget store områder på underarme, og huden allerede er stærkt beskadiget evt med sårdannelse, indebærer operationen at større hudområder regulært fjernes og de blottede muskler hudtransplanteres. Disse meget omfattende operationer med efterfølgende langvarig hudtransplantatbehandling er dels ganske dyre at gennemgå, dels efterlader de patienten med temmelig skamferede underarme. Desuden vil den transplanterede hud altid være skrøbelig for slag og sol.

Smerterne efter operationen er ubetydelige i forhold til operationens størrelse og klares oftest let med almindeligt smertestillende.

Er det risikabelt at få fjernet paraffinaflejringer?

Der er naturligvis altid de sædvanlige operationsrisici med blødning og betændelse, og de forekommer naturligvis i nogle få procent af vores operationer. De for denne type operationer specielle og alvorlige risici er huddød og nerveskader. Ved nerveskader tænker vi alene på skader på de motoriske nerver, der potentielt kan give lammelse af større eller mindre muskelgrupper i hænderne. Der er ved de større operationer på overarmene en reel risiko for nedsat følesans i underarmene og dette skal patienterne være indstillet på, hvilket dog ikke har været noget problem for dem at acceptere. Det er sket for cirka 10% af vores hidtidige patienter, at de har fået større eller mindre områder uden følesans på armene, men alle har fundet dette et langt mindre problem end de gener, de er sluppet af med.

Hvis paraffinaflejringerne er beliggende tæt på vitale strukturer, dvs motoriske nerver og de store blodkar foretages præoperativ ultralydsscanning med kortlægning af disse strukturers beliggenhed ift. paraffinen.

Vi har således hidtil helt kunnet undgå at ødelægge motoriske nerver. Men dermed er risikoen stadigvæk til stede også for de fremtidige patienter.

Modsat for hvad vi har set på patienter opereret andetsteds har vi hidtil heller ikke set nogen patienter med større sår med hudtab. Vi har kun set et mindre hudsår og dette hos en højrisikopatient, som havde nogle for blodforsyningen uheldigt placerede ar efter tidligere operationer.

Hvordan skal man forholde sig efter en paraffinoperation?

Efter operationen skal det opererede område holdes i ro og under kompression i en uges tid eller så længe drænene ikke er fjernet endnu. Kompressionen skal bibeholdes minimum indtil trådfjernelsen efter minimum 10 dage. Sårene er typisk syet med udvendige tråde, som tidligst kan fjernes efter 10 dage. Efter operation tilrådes man plasterbehandling af de nye ar for at forebygge breddeøgning af arrene. En vis breddeøgning i forhold til det sytrådstynde ar man har i begyndelsen, må man dog altid forvente. Man kan kun tage brusebad uden at gøre den opererede arm våd, indtil drænene er fjernet. Varme karbad skal undgås i 4 uger. Lettere træning bør først påbegyndes efter 4 uger.

Hvornår kan man genoptage sit arbejde?

Det afhænger dels af operationens størrelse og lokalisation dels af arbejdets art. De fleste med ikke fysisk arbejde kan dog regne med at være arbejdsklare efter en uges tid, når drænene er fjernet.