Gammelmandsvorter (Seboroisk keratose)

Seboroisk keratose (Gammelmandsvorte) er en flad, brunlig vorteagtig fortykkelse af huden. Årsagen er ukendt, men antallet stiger med alderen. Vorterne kan genere på grund af kløe eller det grumsede udseende, men der er ikke risiko for udvikling af hudkræft.

De er nemme at fjerne ved afskrab, frysning eller Surgitron.

Sædvanligvis foretrækkes behandling med Surgitron, hvor radiobølger får vorten til at smelte bort uden, at der kommer nogen blødning. Behandlingen foregår i lokal bedøvelse og efterlader ikke noget ar. Behandlingen af den enkelte vorte tager kun får sekunder, hvorfor flere vorter kan behandles i samme omgang.