Perioral dermatitis

Perioral dermatitis er en hudtilstand, der viser sig som et rødt, kløende udslæt omkring munden, ofte ledsaget af rødme, skældannelse og til tider små, pusfyldte knopper. Tilstanden kan også opstå omkring øjnene, hvor det kaldes periorbital dermatitis. Årsagen er ikke fuldt ud kendt, men faktorer som langvarig brug af mundbind og stærke binyrebarkhormoncremer i ansigtet kan udløse eller forværre tilstanden. Behandlingen indebærer at undgå irriterende kosmetiske produkter som pudder, skintonic og rensecremer. Antibiotikabehandling, enten som creme eller tabletter, er ofte effektiv.

Symptomer på perioral dermatitis

  • Rødt udslæt omkring munden med knopper og pustler.

  • Udslættet klør ofte.

  • Det kan i nogle tilfælde også forekomme omkring øjnene.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen baseres på symptomerne og en vurdering af udslættet af vores erfarne hudlæge.

Hvad forårsager perioral dermatitis?

Den præcise årsag er ukendt, men følgende faktorer kan spille en rolle:

  • Langvarig brug af mundbind.
  • Brug af binyrebarkhormoncremer i ansigtet.
  • Kosmetiske produkter, sollys og hormonelle forandringer, såsom graviditet.

Smitter perioral dermatitis?

Nej, perioral dermatitis smitter ikke.

Behandling af perioral dermatitis

  • Undgå kosmetik og renseprodukter, herunder vådservietter og fugtighedscremer i ansigtet.

  • Stop brugen af binyrebarkhormoncremer i ansigtet.
  • Den mest effektive behandling er en tabletkur på 3-4 uger med Doxycyklin. Dette er et antibioticum, som hæmmer både betændelse og infektion. 

Forebyggelse og egenindsats

  • Begræns brugen af mundbind til situationer, hvor det er nødvendigt.
  • Undgå kosmetiske og potentielt irriterende produkter i ansigtet.
  • Undgå cremer med binyrebarkhormon i ansigtet.

Prognose og udvikling

  • Tilstanden er ufarlig og forsvinder typisk efter nogle ugers eller måneders behandling.

  • Der er risiko for, at symptomerne kan vende tilbage.

Priser

Konsultation klassisk dermatologi (herunder vurdering af mistænkelige modermærker og helkropsundersøgelse af modermærker) 2.150,-
Kontrol 1.000,-
E-post/Skype/Facetime konsultation: Klassisk dermatologi forudgået at tilsendt foto og kort beskrivelse af sygehistorie. Patient kontaktes efterfølgende diagnose, evt. forslag til udredning og behandlingsplan 2.150,-

Vores ekspert og hudlæge