Brune hudpletter

Almindeligvis antages det, at brune mærker og knopper er modermærker, men almindelig hudkræft, solpletter, gammelmandsvorter og fregner kan se ud på samme måde. Derfor forudsætter en diagnose, at huden undersøges under forstørrelse med dermatoskop. Kun på denne måde kan det afgøres, om det drejer sig om et modermærke, og om modermærket viser tegn på modermærkekræft.  Mistænkelige modermærker fjernes kirurgisk og sendes til mikroskopisk undersøgelse. Hvis de i øvrigt ufarlige hudpletter er kosmetisk generende kan vi på AROS tilbyde dem fjernet uden ardannelse med CO2 eller IPL.ebrune pletter, ofte på overkroppen. Hvor der opstår landkortslignende områder.

Typer af brune pletter på huden

  1. Lentigo solaris (pigmentpletter/solpletter):
    Flade, lysebrune til mørkebrune pletter, der skyldes solens UV-stråler og ofte opstår på soludsatte områder som ansigt, håndrygge (leverpletter) og skuldre. Da de tiltager med alderen kaldes de også lentigo seniles (alderdomspletter). Læs mere om Lentigo solaris/ pigmentpletter >

  2. Fregner (ephelides):
    Små, flade, lyse til mørkebrune pletter, der oftest ses på lys hud og bliver tydeligere efter soludsættelse.

  3. Modermærker (nævi):
    Kan være flade eller hævede, lysebrune til sorte og findes på hele kroppen. Nogle modermærker er medfødte, mens andre udvikles over tid. Læs mere om modermærker >

  4. Melasma:
    Større skjolder og pletter, som kan flyde sammen. Skyldes kombination af sollys og hormonelle ændringer (graviditet, p-piller). Mest udtalt hos personer med mørk hud.  Læs mere om melasma >

  5. Postinflammatorisk hyperpigmentering:
    Mørke pletter, der opstår som følge af betændelse, sår, akne eller hudirritation. Ses især hos personer med mørk hud.

  6. Seboroisk keratose:
    Vortelignende, brunlige pletter, ofte lidt hævede og med en ru overflade, der opstår med alderen. Ses især på kroppen. Læs mere om Seboroisk keratose >

  7. Café-au-lait pletter:
    Glatte, lysebrune pletter, der ofte er medfødte og kan variere i størrelse.

  8. Hudkræft (karcinom):
    Den almindelige og fredelige form for hudkræft viser sig oftest med sår,  rødme og fortykkelse. Men undertiden er der tillige en mørk pigmentering.  Læs mere om hudkræft >

  9. Malignt melanom:
    Ondartede mørkebrune eller sorte pletter, der ofte er ujævne i form, farve og kant. Disse kræver hurtig lægelig vurdering. Læs mere om hudkræft >

  10. Tinea versicolor (pityriasis versicolor):
    En svampeinfektion, der kan forårsage lysebrune til mørkebrune pletter, ofte på overkroppen. Hvor der opstår landkortslignende områder.

Priser

Konsultation klassisk dermatologi (herunder vurdering af mistænkelige modermærker og helkropsundersøgelse af modermærker) 2.150,-
Konsultation for (godartede) modermærker, gammelmandsvorter og hudgevækster - forud for Surgitron eller laserbehandling 950,-
Kontrol 1.000,-

Vores hudlæge og ekspert