Psoriasis

• Psoriasis er en hudsygdom, der medfører skællende pletter på huden, som kan dække store områder.
• Udslættet er typisk velafgrænset, rødt med hvide skæl og er ofte symmetrisk, fx på begge albuer.
• Hudpletterne kan variere i størrelse – fra små dråbeformede til møntstore eller håndfladestore.
• Psoriasis ses oftest på albuer, knæ, lænd og i hårbunden.
• Årsagen til psoriasis er ukendt, men sygdommen er arvelig.
• For at reducere aktivitet i psoriasis bør man undgå alkohol, overvægt og stress.

Udslættet kan opstå overalt på huden, herunder hårbund, negle, ører og kønsorganer, men ikke på slimhinderne.

Typisk findes udslættet på stræksider af arme og ben (fx bagsiden af albuerne eller forsiden af knæene) samt på ryggen. Psoriasis i ansigtet er sjældent, men det er hyppigt i hårbunden og inde i ørerne.

• Højrøde, lyserøde eller grålige, skællende pletter på klassiske steder som albuer, knæ og lænden, ofte klart afgrænset fra normal hud.

• Hurtig spredning af udslættet, som kan føre til erytrodermi, hvor huden bliver højrød over hele kroppen.
• Betændelse i huden som følge af kradsning, med smerte, varme og væske.
• Hvis du oplever ledsmerter og hævelse, skal du undersøges for psoriasisgigt.
• I sjældne tilfælde kan psoriasis vise sig som små pusfyldte bumser.

Lægen vil normalt kunne stille diagnosen ud fra sygehistorien og det typiske udseende af udslættet. Hvis udslættet ikke er typisk, vil lægen henvise til en hudlæge, der kan tage en vævsprøve for at bekræfte diagnosen.

Selvom årsagen til psoriasis ikke er kendt, er der en genetisk disposition for sygdommen. Psoriasis kan udløses af:

• Psykiske belastninger som stress
• Infektioner
• Alkohol
• Brug af visse lægemidler

Men det er svært at sige, om disse faktorer alene forårsager psoriasis, eller om sygdommen ville være opstået senere.

Ja, psoriasis er arvelig. Hvis begge forældre har psoriasis, er der 40-50 % risiko for, at et barn udvikler sygdommen. Risikoen er lavere, hvis kun én af forældrene eller bedsteforældrene har psoriasis.

Lokalbehandling:
Brug af fugtighedscreme kan reducere mængden af skæl og blødgøre huden. Behandlingen kan eventuelt kombineres med tjære, binyrebarkhormon eller D-vitamin (calcipotriol). Binyrebarkhormon bør kun anvendes i korte perioder (få uger). Ved længerevarende behandling anbefales calcipotriol eller kombinationspræparater, der indeholder både calcipotriol og binyrebarkhormon.

Tabletbehandling:
For patienter, der ikke opnår tilstrækkelig effekt med lokalbehandling og lys, kan tabletbehandling være nødvendig:

• Acitretin: Et A-vitaminlignende middel, der normaliserer celledelingen og dæmper inflammationen.
• Apremilast, ciclosporin og leflunomid: Hæmmer vævsreaktionen og mindsker inflammationen.
• Methotrexat: Reducerer både celledelingen og inflammationen.