Allergisk Astma hos børn og unge kan forebygges og behandles effektivt

Astma er en kronisk sygdom i luftvejene, som kommer efter vedvarende irritationstilstand i luftvejene. Symptomerne på astma er anfald med hoste, åndenød, pibende vejrtrækning og tendens til infektioner i lungerne. Ofte hænger astma sammen med allergi over for fx pollen, støv eller dyrehår. I dag eksisterer der meget effektiv medicin til behandling af astma. De fleste personer med astma kan blive næsten fri for symptomer, hvis de følger den rigtige behandling.


Astma giver flere symptomer
1) besvær med at trække vejret (åndenød) ved fysisk anstrengelse,
2) hoste, som kan være både tør og med slim. Hos nogle er en vedvarende hoste det eneste tegn på, at man har astma og
3) pibende vejrtrækning. Typisk vil personer med astma opleve, at almindelige forkølelser "går ned i brystkassen" og giver hoste og pibende vejrtrækning, som kan stå på i flere uger. Mange, men ikke alle med astma, kan få anfald, hvor vejrtrækningen på få minutter er besværret yderligere, fordi luftvejene forsnævrer sig hurtigt.

Mange personer med astma har samtidig høfeber. Børn med astma kan godt have såkaldt astmaeksem. Symptomer som vedvarende hoste, perioder med åndenød og pibende og hvæsende vejrtrækning giver mistanke om astma. Der skal foretages måling af lungefunktionen, som kan vise nedsatte værdier på grund af luftvejsforsnævring og bedring efter inhalation af astmamedicin. Der kan foretages hjemmemåling af lungefunktionen hjemme med ”peakflow” over flere dage, og det vil ofte vise variation fra morgen til aften eller fra dag til dag.

Astmaanfaldene kan forebygges med forebyggende medicin og behandles med anfaldsmedicin.