KONTAKT OS

MENU - Vores specialer Øre-næse-hals Hals, strube og svælg Synkebesvær(Dysfagi)

Synkebesvær(Dysfagi)

Synkebesvær, også kaldt dysfagi, er en samlet betegnelse for problemer med at spise og synke almindelig mad og drikke, dvs. problemer med at bringe mad, drikke eller sekret fra munden, igennem svælget og spiserøret ned til mavesækken. Det er et alvorligt symptom som kræver udredning for enten at afsløre eller udelukke en eventuelt underliggende alvorlige sygdomme, og for at forhindre underernæring, væskemangel eller evt. yderligere lungebetændelser.

Hvorfor har man synkebesvær?

Der er mange forskellige årsager til at man kan få synkebesvær. Det kan være forårsaget af både en god- eller ondartet sygdom. Særligt er det vigtigt at udelukke kræft i mund, svælg, strube og spiserør.

I de fleste tilfælde er der tale om en godartet lidelse, herunder betændelses-/irritationstilstande i svælg og strube, muskelspændinger i hals og strube, reflux (tilbageløb fra mavesækken), godartede knuder herunder knuder i skjoldbruskkirtlen og hævelse af slimhinder og lymfevæv (mandler, tungerodsmandler). 
Synkebesvær kan også være tilstede som følger efter kirurgi eller strålebehandling for kræft i mund, svælg eller spiserør. Derudover kan man have spise-synkebesvær efter neurologiske sygdomme.

Hvad er tegn på synkebesvær?

Følgende er hyppige tegn på synkebesvær:

  • Smerter i forbindelse med at spise og drikke
  • Hyppige hoste, eller man rømmer sig mens man synker
  • Man fejlsynker – dvs. man ”får maden galt i halsen”
  • Ændret stemme lige efter man har sunket (våde stemme)
  • Utilsigtet vægttab eller dehydrering(væskemangel)
  • Hyppige lungebetændelser
  • En fornemmelse at man har meget sekret eller spyt i mund og svælg som man ikke kan synke
  • Man undgår bestemte slags mad på grund af frygten for at hoste
  • Man undgår at spise samme med andre, fordi man er generet over ens spisemåde

Hvordan forgår undersøgelsen og udredningen for synkebesvær?

At synke normalt er et meget kompliceret sammenspil mellem mange muskler, nerver, spytkirtler, slimhinder og andre strukturer i hoved, hals, svælg og spiserør. Undersøgelsen for synkebesvær begynder med en samtale mellem patienten og lægen, hvor man forsøger at kortlægge, hvor i ”synkekæden” problemet præcist er. Lægen undersøger patientens såkaldt kranienerve først, da disse spille en vigtige rolle inden for synkeprocessen. Derefter laves der en kikkertundersøgelse af mund og svælget for at vurdere de normale anatomisk forholde. Selve synkefunktion undersøges ved en såkaldt Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkeprocessen. Her indtager patienten forskellige slags mad og drikke mens lægen vurderer, ved hjælp at en kikkert, hvordan patienten håndterer det i munden og svælget. I forbindelse med undersøgelsen, vil lægen måske afprøve forskellige ”hjælpe manøvre” for at lette synkeprocessen.

 

Behandling og træning

Først og fremmest skal lægen konstatere årsagen til synkebesvær. Hvis der mistænkes en ondartet lidelse skal patienten udredes yderligere for det. Hvis man kan udelukke en ondartet årsag kan man forsøge at behandle tilstanden på forskellige metoder. I nogle tilfælde kan der være tale om en kirurgisk løsning og lægen vil indstille patienten hertil.

I andre tilfælde kan det hjælpe med træning. I så fald, vil lægen instruere patienten i de relevante øvelser og lave en træningplan. Der kan være behov for en opfølgende konsultation i disse tilfælde.
Der kan selvfølgelig også være tilfælde hvor der blot er behov for almen råd omkring synkeprocessen og spisevaner.

Før din første synkebesvær konsultation

Du bedes venligst udfylde det medsendte spørgeskema om dit synkebesvær inden du kommer til din først konsultation. Som en led af din udredning, vil vi undersøge hvordan du synker forskellig slags mad og drikke, som vi forbereder inden du kommer. Hvis du ønsker at tage din egen mad med, er du selvfølgelig velkommen til det. Den først konsultation tager ca. 25 minutter og der vil muligvis være behov for opfølgende konsultationer senere.

Vi udleverer evt. skriftlige træningsmateriale. Hvis du allerede er i gang med en genoptræning, er du velkommen til at tage din ergoterapeut med hvis der er interesse for det.