Spørgsmål og svar til plastikkirurgerne

Det er vigtigt, at du som patient hos os, føler dig tryg og velinformeret. Derfor kan du her finde svar på mange af de spørgsmål, som kan dukke op før, under og efter et behandlingsforløb. Hvis du har andre spørgsmål, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os på telefon: 8741 1111 eller e-mail: mail@arosph.dk

Ansigt

Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål der ofte bliver stillet til ansigts-operationer.

Bryster

Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål der ofte bliver stillet til bryst-operationer.

Krop

Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål der ofte bliver stillet til krops-operationer.

  • Hvornår må jeg rette mig helt ud efter abdominalplastik?

    Det er især hvis du har fået syet dine mavemuskler sammen, at det kan være svært at rette sig helt op lige efter operationen. Men du må gerne rette dig ud lige så hurtigt som ømheden tillader det. Det kan dog godt tage nogle dage, hvis dine muskler er syet sammen.

  • Er der nogle danske kirurger som udfører SmartLipo teknikken frem for de traditionelle fedtsugnings-teknikker?

    Den såkaldte smart lipo er en af tre videreudviklinger af den traditionelle liposuction metode, hvor man forsøger at forbedre teknikken ved at opløse fedtet, før man suger det ud. Dette sker ved Smart Lipo med indføring af en laserelektrode, som vaporiserer (fordamper) fedtcellerne (men også en hel del andre celler) før det smeltede fedt suges ud med et sædvanligt sugerør. Ved de to andre metoder gøres det samme med ultralydsenergi. Det smarte ved disse metoder ligger ikke i et bedre resultat, men en mindre fysisk anstrengelse for kirurgen per pund fedt fjernet. Der et 2 mindre smarte forhold ved disse metoder, som har fået mig til at fravælge dem. Den ene er omkostningerne ved udstyret. Disse fordyrer operationerne betragteligt. Den anden og mere alvorlige er at det giver en øget risiko for nerveskader og vævsdød af den overliggende hud pga. den energi, der afsættes i vævene. Den eneste, mulige fordel for patienten kan være en lidt mindre blødningstendens. Men denne fordel kan opvejes ved den rette teknik til lokal bedøvelse i forbindelse med traditionel liposuction. En teknik som i øvrigt muliggør at operationen i de fleste tilfælde kan udføres uden fuld bedøvelse. Det smarte ved disse metoder er altså helt på den mindre energiske kirurgs
    side, ikke på patientens.

  • Erfaring - Fjernelse af paraffinolie

    Allerførst er vi selvfølgelig villige til at komme til undersøgelsen,
    Dog er der lige et par spørgsmål.
    I skriver, at I har gode resultater på området. Gælder det også, hvis olien er lagt korrekt og dermed i musklen? Min søn har som skrevet problemer med kalktal, der suser op og ned, er det noget, der vil bedres? Nyresten en enkelt gang, er det noget, der med evt bedre kalktal, vil bedres? Er det kosmetisk operation, I kan? Hvordan er jeres resultater på området? Hvad koster operation?
    Min søn er tilknyttet Ebbe Eldrup fra Herlev, som har henvist til Rigshospitalet. Her blev vi mødt af en overlæge, der med det samme afskrev mulighed for behandling, da man slet ikke kunne operere for den slags?
    I min søgen efter hjælp stødte jeg på jer? Og en læge i Tyrkiet?

    Selv om det offentlige har mere eller mindre opgivet at hjælpe disse patienter, har vi på AROS efterhånden opbygget gode erfaringer med at normalisere overarmenes udseende ved operativ fjernelse af paraffinaflejringer. Vi har også opnået bedring i armenes funktion og ledbevægelighed, lige som nogle patienter har oplevet bedring af generende snurren i fingrene. Vi har desværre ikke tilstrækkelig lang tids erfaring til med sikkerhed at kunne udtale os omkring en effekt på de tilhørende stofskifteproblemer. Dog har vi en enkelt patient, som i sit kirurgiske behandlingsforløb har opnået en medicin-reduktion. Det er dog langt fra noget bevis på effekt. Prisen for den enkelte operation, som typisk omfatter hele overarmens forside er 35.000 kr + 3000 kr for indlæggelse + 6% patientforsikringsafgift. Den endelige pris afhænger dog altid af hvad den individuelle behandlingsplan bliver.

  • Hvor længe må jeg ikke løfte noget efter abdominalplastik?

    for at undgå blødning, og det er ikke tilrådeligt at løfte ret meget de første 2-3 uger for at undgå at fremprovokere væskeansamlinger. Men det er kun hvis du har fået syet mavemusklerne sammen, at du virkeligt skal passe på med løft i lang tid. For at undgå at rive syningen op, skal du faktisk passe på med hvor meget og hvordan du løfter det første halve år, naturligvis i stadig aftagende grad.

  • Hvornår må jeg rette mig helt ud efter abdominalplastik?

    Det er især hvis du har fået syet dine mavemuskler sammen, at det kan være svært at rette sig helt op lige efter operationen. Men du må gerne rette dig ud lige så hurtigt som ømheden tillader det. Det kan dog godt tage nogle dage, hvis dine muskler er syet sammen.

  • Hvornår må jeg løfte mit barn på 1 år…. 3 år efter abdominalplastik?

    Hvis du lige har fået barn og har ønske om at få syet dine mavemuskler sammen, er det oftest tilrådeligt at vente med at få udført operationen, indtil dit barn ikke behøver at blive løftet hele tiden. Du skal nemlig passe meget på hvor meget og hvordan du løfter en så tung byrde som et barn (især da hvis det spræller😊)

  • Laver i også Brazilian Butt Lift?

    Ja, det har vi gjort siden 2013. Vi har nok bare mere set det og beskrevet det som én af de muligheder, som kropsmodelleringsteknikken byder på. Kropsmodellering forstås som at man fjerner uønskede fedtophobninger på kroppen og bruger det fjernede fedt til at transplantere til områder på kroppen, hvor man ønsker mere fylde, fx balderne. Langt de fleste patienter har hidtil ønsket fyldetilførsel til brysterne, men i de senere år, måske med opkomsten af udtrykket Brazilian Butt Lift ser vi et stigende antal kvinder, der ønsker fyldetilførsel til balderne.

  • Jeg har en del kammerater der er blevet opereret forskellige steder for fjernelse af paraffin olie i armene. B.la. Ankara Tyrkiet og andre Privathospitaler i DK – Det offentlige sygehus system i Dk. De nævner alle at efter deres operation (2-4 mdr), er armen vokset 50-60 procent igen, pga. armen danner arvæv igen?. Hvordan er dine erfaringer med dette? Og har det noget at gøre med de ikke fjerne nok (de tager bare den nemme del)

    Det har jeg (endnu) ikke oplevet. Men selv om jeg nok er den mest erfarne i Dk udi den her type operationer, så har jeg jo ikke opereret i hundredvis af patienter over mange år, så det ærlige svar er, at jeg ved det ikke.
    Men som sagt er endnu ingen vendt tilbage med den slags oplevelser.
    Der er dog ingen tvivl om at skidtet ”arbejder”. Det er helt oplagt, når man ser hvor lang tid det tager, inden problemerne opstår og det tager jo flere år inden der opstår deciderede hudsår. Så min holdning med den erfaring, jeg har indvundet, er at det drejer sig om at få reduceret mængden af paraffin i vævet så meget og så hurtigt som muligt for at undgå de rigtig grimme skader.

  • Jeg har for 7 uger siden fået lavet en stor maveplastikoperation. Jeg har sluppet mit bælte lidt men jeg synes min mave hæver meget op og bliver helt hård. Jeg ser nærmest smågravid ud om aftenen. Er dette normalt? Og bør jeg gå med mavebåndet lidt længere når det er på den måde?

    Det er helt forventeligt at din mave hæver op i løbet af dagen så kort tid efter operationen. Hvis blot hævelsen svinder betydeligt over natten, er alt som det sædvanligvis er. Hævelsestendensen over dagen kan være – aftagende – til stede i et halvt års tid efter en maveopstramning.
    Så længe du har hævelsestendens er det en god ide at anvende kompression.

  • Erfaring - Fjernelse af paraffinolie

    Allerførst er vi selvfølgelig villige til at komme til undersøgelsen,
    Dog er der lige et par spørgsmål.
    I skriver, at I har gode resultater på området. Gælder det også, hvis olien er lagt korrekt og dermed i musklen? Min søn har som skrevet problemer med kalktal, der suser op og ned, er det noget, der vil bedres? Nyresten en enkelt gang, er det noget, der med evt bedre kalktal, vil bedres? Er det kosmetisk operation, I kan? Hvordan er jeres resultater på området? Hvad koster operation?
    Min søn er tilknyttet Ebbe Eldrup fra Herlev, som har henvist til Rigshospitalet. Her blev vi mødt af en overlæge, der med det samme afskrev mulighed for behandling, da man slet ikke kunne operere for den slags?
    I min søgen efter hjælp stødte jeg på jer? Og en læge i Tyrkiet?

    Selv om det offentlige har mere eller mindre opgivet at hjælpe disse patienter, har vi på AROS efterhånden opbygget gode erfaringer med at normalisere overarmenes udseende ved operativ fjernelse af paraffinaflejringer. Vi har også opnået bedring i armenes funktion og ledbevægelighed, lige som nogle patienter har oplevet bedring af generende snurren i fingrene. Vi har desværre ikke tilstrækkelig lang tids erfaring til med sikkerhed at kunne udtale os omkring en effekt på de tilhørende stofskifteproblemer. Dog har vi en enkelt patient, som i sit kirurgiske behandlingsforløb har opnået en medicin-reduktion. Det er dog langt fra noget bevis på effekt. Prisen for den enkelte operation, som typisk omfatter hele overarmens forside er 35.000 kr + 3000 kr for indlæggelse + 6% patientforsikringsafgift. Den endelige pris afhænger dog altid af hvad den individuelle behandlingsplan bliver.

  • Hvornår må jeg løfte mit barn på 1 år…. 3 år efter abdominalplastik?

    Hvis du lige har fået barn og har ønske om at få syet dine mavemuskler sammen, er det oftest tilrådeligt at vente med at få udført operationen, indtil dit barn ikke behøver at blive løftet hele tiden. Du skal nemlig passe meget på hvor meget og hvordan du løfter en så tung byrde som et barn (især da hvis det spræller😊)

  • Hvor lang tid skal der gå før jeg må blive gravid efter min maveopstramningsoperation (abdominalplastik)?

    Det er bedst at få overstået sine graviditeter inden en maveopstramning udføres, da en efterfølgende graviditet altid vil ødelægge resultat af operationen i en eller anden grad.
    Men ellers er det bedst at der går mindst 6 måneder efter operationen, inden du bliver gravid. Det giver den bedste holdbarhed af operationsresultatet

Generelt

  • Hvor længe går der fra jeg har været til konsultation til jeg kan blive opereret?

    På AROS Privathospital har vi ingen ventelister og dermed principielt ingen ventetid. Vi bestræber os på, at der ikke går mere end tre til fire uger fra du kommer til konsultation og til du kan blive opereret. Disse tre ugers ventetid skal dog ses som praktisk ventetid, da det er den tid, det tager for os at planlægge en dags operationsprogram, sørge for personale og koordinere antallet af indlagte patienter. Der tages dog forbehold for ferie og sygdom. Du skal være opmærksom på, at ifølge Sundhedsstyrelsen så skal patienter, der skal have foretaget et kosmetisk indgreb have minimum én uges betænkningstid, før de samtykker til operation.

  • Kan jeg få gennemgået flere ønsker/problemstillinger ved samme konsultation?

    Du er altid velkommen til at få vurderet og blive informeret om flere behandlinger ved samme konsultation. Men omhandler dine ønsker forskellige områder, fx næse og bryst, er det vigtigt at du gør opmærksom på det ved booking af din konsultation, eftersom det så kræver dobbelt tid, da hvert emne naturligvis skal gennemgås lige omhyggeligt.

  • Får man penge for konsultationen refunderet, hvis man vælger at blive opereret?

    Nej, der er afsat rigtig god tid til din konsultation, fordi vi lægger stor vægt på en grundig undersøgelse og information af dig, så du kan være så sikke som muligt på om du skal lade dig operere og at du vælger den for dig rigtige operation. Vi ønsker ikke at lokke dig til at vælge at blive opereret med en ”konsultationsrabat”.

  • Er der mængderabat på operationer?

    Skal man have opereret fx bryst og mave på én gang, er der oplagt en rationaliseringsfordel, som selvfølgeligt skal komme patienten til gode i form af en billigere samlet pris. Men rabatten afhænger meget af hvilke operationer, der udføres samtidigt. Er den ene operation fx en operation, der normalt udføres i lokal bedøvelse, er rabatten ikke så stor, hvis den skal udføres samtidigt med en anden operation, der skal udføres i fuld bedøvelse. Det vigtigste aspekt er dog altid om flere samtidige operationer giver en uacceptable risikoøgning.

  • Hvornår skal jeg betale min operation?

    Du bliver tilsendt en faktura fra vores bogholderi ca 14 dage før operationen. Operationen skal være betalt 8 bankdage før den udføres i henhold til samtykket.

  • Hvordan med alkohol inden operation?

    Alkohol i større mængder end den af Sundhedsstyrelsen tilladte giver absolut højere risiko for komplikationer. Men modsat rygning er der ingen risiko ved at fortsætte et normalt alkoholindtag.

  • Laver i mammografi?

    Nej, vi kan kun tilbyde ultralydsscanning af dine bryster. Men det er ikke nok til en fuldstændig mammografisk undersøgelse.

  • Hvornår må min bandage fjernes?

    Bandager anvendes både til at suge blod og til at trykke på såret, så det ikke bløder så meget og ikke hæver så meget. Men hvor længe bandagen skal anvendes, afhænger helt af hvad, du er opereret for. Check den skriftlige vejledning du får udleveret ved konsultationen eller får tilsendt ved operationsbookingen, og hvis du ikke finder svaret der, bedes du kontakte vores sygeplejerske på 87 41 11 14
    Obs kommer du til at gøre bandagen våd, bør den næsten altid skiftes eller fjernes.

  • Hvor ofte skal jeg skifte plaster?

    Anvender du plaster (Mikropore eller Mepiform) for at gøre dine ar så pæne som muligt, skal du kun skifte dem cirka hver fjerde dag, når de bliver nussede. Husk: du må kun komme den slags plaster på helt intakte ar, aldrig på sår.

  • Hvornår må jeg bade og hvornår må jeg vaske hår?

    Brusebad er tilladt, så snart operationssåret er tørt, typisk senest efter 48 timer. Evt. bandage skal dog enten fjernes inden eller være beskyttet mod at blive våd. Det brune plaster på såret må godt blive vådt i brusebadet, efter at såret er holdt op med at sive, men så lidt som muligt og plasteret skal tørres med det samme, fx med en hårtørrer.

  • Hvornår må jeg tage på badeferie efter operation?

    Badeferie rimer på sol og varme, og det er ikke noget, der fremmer helingen, hverken afhævningen eller en pæn ardannelse. Så planlæg din operation, så der er mindst en måned til en badeferie, og undgå at udsætte arrene for direkte sollys. Derimod er saltvand fuldstændigt uskadelig.

  • Hvor lang tid er jeg blå og hævet?

    De blå mærker efter en operation skyldes udsivning af blod under huden, ganske som almindelige blå mærker, og som for almindelige blå mærker tager det typisk 2-4 uger, før de blegner, afhængigt af hvor kraftige de er. Hævelsen efter en operation skyldes væskeudsivning i vævet omkring operationssåret. Graden og varigheden af denne hævelse afhænger af vævets blødhed og området på kroppen. Derfor er hævelse omkring øjnene altid mere udtalt end i ansigtet i øvrigt, og hævelse på underbenene varer mange uger længere end hævelse på overarmen. Hævelse i ansigtet er derfor typisk kun generende i et par uger, på underbenene kan den være generende i flere måneder, især ud på aftenen.

  • Hvornår ser jeg normal ud igen?

    Dette spørgsmål er næsten altid det vigtigste ved ansigtsoperationer. Svaret afhænger meget af hvor i ansigtet man er opereret og hvor arrene er placeret. Efter et klassisk ansigtsløft, hvor arrene er placeret meget diskret i håret og foran og bagved ørerne, ser man således normal ud med et tørklæde på allerede efter 1 uges tid. Det samme gælder en øreoperation, men er det en øjenlågsoperation, vil man (uden solbriller) tidligst se nogen lunde normal ud efter 2-3 uger.

  • Skal jeg selv købe kompressionsudstyr så som BH, kompressionsstrømper eller mavebælte?

    Nej, som privatbetalende patient får man udleveret nødvendig bandage, her under special BH og andet special kompressionsudstyr. Ønsker man flere at skifte med, kan de købes på AROS.