KONTAKT OS

Hoste og vejrtrækningsbesvær

Hoste kan være udtryk for, at du har indåndet noget, som irriterer luftvejene, men kan også være et symptom på en akut eller kronisk lungesygdom. Den mest almindelige årsag til pludselig opstået hoste er akut bronkitis, som opstår efter en virusinfektion. De mest almindelige årsager til kronisk hoste hos børn er astma og lungebetændelser, men også sygdomme udenfor lungerne, som for meget mavesyre og kronisk bihulebetændelse/ næseproblemer kan give hoste.

Effekt af hostestillende medicin ved forkølelse er meget begrænset og bør undgås når man ikke er udredt for årsagen til hosten.

Hoste er en naturlig refleks, hvor kroppen forsøger at fjerne fremmede elementer fra luftvejene. Det vil sige, at hvis der kommer støvpartikler eller irriterende gasser, slim og pus i luftvejene, eller hvis slimhinden bliver betændt, så hoster man for at fjerne disse elementer. Fimrehårene i luftvejene har den funktion, at de opfanger og fragter slimen og de små partikler, som er blevet aflejret på slimhinden. Slimen sammen med de aflejrede partikler transporteres op til svælget, så du kan synke den eller spytte ud. Fimrehårene og hosten er tilsammen vigtige faktorer, som beskytter luftvejene mod sygdom og irritation. Hoste som har varet i over 8 uger, betegnes som kronisk hoste.

Hoste er almindelig under og efter en luftvejsinfektion. Oftest vil det være tør hoste - det vil sige, at der ikke er noget slim, som kommer op ved hosten. Ved langvarige infektioner, men også ved slutningen af kortvarige luftvejsinfektioner, er der som regel noget slim, som kommer op. Det vil sige, at hosten ændrer karakter og bliver våd og løs, også kaldet produktiv hoste. Ved bihulebetændelse kan der dryppe slim bagover til svælget fra næsen og bihulerne. Også dette kan udløse hoste som en refleks for at rense svælget og forhindre, at slim skal komme længere ned i luftvejene og til lungerne. Ved nogle tilstande er hosterefleksen svækket. Det er almindeligt hos spædbørn og hos ældre, og det kan også komme efter blodprop i hjernen og ved alkoholpåvirkning. Ved disse tilstande opstår der hyppigere lungebetændelse, da luftvejene ikke renser sig tilstrækkeligt ved hjælp af hosten. Hos nogle er hosterefleksen øget, og det kan føre til, at disse personer har lettere til hoste ved udsættelse for kulde, stærke lugte eller røg.

De mest almindelige årsager hos børn er:
  • Forkølelse (den mest almindelige forklaring på pludseligt opstået hoste). Forkølelsessymptomer som går over i hoste, først tør irritationshoste, senere løsere og mere våd hoste. Der er ingen forringelse af almentilstanden. Det vil sige, at bortset fra hosten så har man det godt. Hosten kan nogle gange vare ved i ugevis

  • Astma (LINK ovenfor)

  • Rygning, tobaksrøg i barnets omgivelser

  • Akut bronkitis (er ofte en del af forløbet ved en forkølelse). Mistænkes ved hoste som er intensiv, og som varer udover en uge. Først tør og irritativ, senere løsere; ømhed i hals og bryst. Lidt feber og ikke særlig nedsat almentilstand

  • Bihulebetændelse. Varighed kortere end 30 dage. Tæthed i næsen, ensidig smerte over bihulerne, pusholdig slim fra næsen, rådden lugt eller smag. Kan også give hoste, fordi det "drypper" fra næsen og bag i svælget

  • Lungebetændelser. Ofte hos børn, gentagne lungebetændelser kan være forårsaget af svækket almentilstand og/eller immunforsvar. Klassisk giver løs hoste med gulliggrøn eller rustbrun farve af slimen, feber, nedsat almentilstand, ofte åndenød, eventuelt med smerter fra lungehinden ved dyb vejtrækning.

  • Kighoste. Optræder ofte som epidemier. Det tager 1-2 uger fra man bliver smittet, til man får sygdommen. Er karakteriseret ved hoste som varer ved i mange uger. Hosteanfald ender typisk med higen efter vejret

  • Bivirkning af medicin

  • Nervøs hoste – Funktionel hoste. En uvane, hvor der ikke er nogen sygdom i luftvejene, men hvor man på grund af hoste og rømmen vedligeholder en irritationstilstand i luftvejene

  • Fremmedlegeme i luftvejene. Der ses ofte pludselig indsættende hoste og åndedrætsbesvær. Personen kan blive blå om læberne og fingre. Hos enkelte kan der efter de første symptomer være et symptomfrit tidsrum af dage til ugers varighed. Derefter tager åndedrætsbesværet til på grund af irritation af luftvejen og eventuel aflukning af en luftvej.

  • Tilbagestrømning af syre fra maven til spiserøret (gastroøsofageal refluks), kan opstå i alle aldersgrupper, også blandt små børn, men der er stigende forekomst med alderen. Reflukssymptomer er halsbrand, sure opstød, sviende smerte øverst i maven og nogle gange synkevanskeligheder. Lindring sker ved behandling med syreneutraliserende medicin.

  • Eksponering fra miljøet, omgivelserne. Reaktion overfor inhalation af organisk støv, kaldet allergisk alveolitis, kan også give hoste. Opstår hos personer som er udsat for støv i landbruget og fugleholdere. Symptomerne er som regel kun åndedrætsbesvær ved anstrengelse, men der kan være hoste og ophostning af blodigt slim

  • Lungetuberkulose hos børn. Er almindelig på verdensplan, men sjælden i Danmark. Opstår især grundet smitte fra familiens ældre og samt blandt indvandrere fra lande med høj forekomst af tuberkulose. Symptomerne er ikke klare, og tilstanden viser sig ved træthed, vægttab, nattesved, tør og senere løs host

  • Cystisk fibrose. Kronisk lungesygdom med lungeinfektioner, hoste og vejrtrækningsbesvær hos børn og unge, som bør mistænkes hos børn med påfaldende mange nedre luftvejsinfektioner. Der kan samtidig være en kronisk betændelse i bugspytkirtlen, hvilket medfører fedtglinsende kronisk diaré.

  • Udposninger på luftvejene (bronkiektasier) er en medfødt eller erhvervet tilstand, hvor luftvejsslimhinden beskadiges og ikke længere kan rense luftvejene for slim. Der vil være periodevis eller kronisk hoste, betydelig mængde af slim og øget mængde slim ved fx skift af liggestilling

  • Børn med hjertesygdom kan være præget af åndedrætsbesvær ved anstrengelse, hoste, træthed og åndenød ved anstrengelse og i liggende stilling. Anfald med natligt åndedrætsbesvær og vægtøgning på grund af øget mængde væske i kroppen, der blandt andet kan vise sig som hævede ben