Fjernelse af æggestokke og æggeledere (ovarie- og salpingektomi)

Medicinske årsager
Operationen kan være nødvendig ved en række sygdomme eller symptomer, såsom:

• Cyster, godartede tumorer eller kræft i æggestokke eller æggeledere
• Endometriose og kroniske underlivssmerter
• Gentagne underlivsbetændelser (infektioner)
• Kraftige eller uregelmæssige blødninger

Forebyggende årsager
Hos nogle kvinder anbefales operationen, selv om der ikke er sygdom til stede:

• Ved kendt arvelig disposition for kræft (fx BRCA1/2-genmutationer)
• Samtidig med hysterektomi, hvis der er øget risiko eller patientens ønske

Operationen udføres oftest som en laparoskopi (kikkertoperation), hvor kirurgen laver små snit i maven og arbejder med kamera og instrumenter. Denne metode giver:

• Kortere helingstid
• Mindre smerte
• Færre komplikationer

Hvis forholdene kræver det – fx ved større tumorer eller kompleks sygdom – anvendes åben kirurgi (laparotomi), som involverer et større snit i bugvæggen.

Fjernelse af begge æggestokke før overgangsalderen fører til kirurgisk overgangsalder. Det betyder, at østrogenproduktionen stopper brat, og symptomer kan opstå hurtigt og intenst:

• Hedeture og nattesved
• Søvnforstyrrelser
• Tørhed i skeden
• Humørsvingninger
• Risiko for knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme

Behandlingsmuligheder inkluderer:

• Hormonerstatning (HRT), hvis det er medicinsk forsvarligt
• Tilskud af kalk og D-vitamin

Alle operationer indebærer en vis risiko. Ved fjernelse af æggestokke/æggeledere kan følgende forekomme:

• Blødning under eller efter operation
• Infektion eller feber
• Skader på nærliggende organer (sjældne)
• Tidlig overgangsalder med dertilhørende gener
• Psykiske reaktioner som sorg, identitetstab og oplevelse af fertilitetstab

Hvis du overvejer eller er blevet anbefalet operationen, bør du og din læge drøfte:

• Den specifikke årsag til operationen
• Om der findes ikke-kirurgiske alternativer
• Hvilke bivirkninger og langsigtede konsekvenser der kan forventes
• Om hormonbehandling er relevant efterfølgende

Inden operationen indkaldes du til en forundersøgelse hos en gynækolog og eventuelt en narkoselæge. Her gennemgås:

• Hvad der skal fjernes og hvorfor
• Bedøvelsesform (normalt fuld narkose)
• Risiko for komplikationer
• Samtykke til operation

Forberedelser hjemme kan inkludere:

• Faste: Du må typisk ikke spise 6 timer før operationen. Klare væsker kan drikkes op til 2 timer før.
• Medicin: Du skal muligvis holde pause med blodfortyndende medicin eller tage antibiotika/afføringsmiddel.
• Rygning og alkohol: Bør undgås mindst 4 uger før for at mindske komplikationer.
• Hjælp: Du må ikke selv køre hjem og har muligvis brug for hjælp i dagene efter.

Indlæggelse og forløb:
Ved laparoskopi kan du oftest tage hjem samme dag eller dagen efter. Ved åben operation er indlæggelsen typisk 2–5 dage. Smerter, kvalme og træthed er almindelige i dagene efter.

De første dage:
Det er vigtigt at bevæge sig let, så du undgår blodpropper. Ved hoste eller nys kan det hjælpe at holde en pude mod maven. Operationssåret skal holdes rent og tørt, og du skal holde øje med tegn på infektion (rødme, varme, hævelse eller væske).

Sårpleje og opfølgning:
Hvis du har sting, vil de enten forsvinde af sig selv eller blive fjernet efter 7–10 dage.

Typiske gener i ugerne efter:

• Træthed og behov for hvile
• Oppustethed og let ubehag i maven
• Skuldersmerter (især efter laparoskopi)
• Humørsvingninger
• Let blødning eller udflåd i op til 2–4 uger

Tiden afhænger af operationstype og individuel heling, men som hovedregel gælder:

• Let husligt arbejde: Efter 1–3 dage
• Kontorarbejde: Efter 1–2 uger ved laparoskopi, 4–6 uger ved åben operation
• Seksuelt samliv: Når blødningen er stoppet (typisk 2–4 uger)
• Motion og sport: Efter cirka 4–6 uger
• Bilkørsel: Når du ikke længere har smerter og ikke tager morfinpræparater (typisk 1–2 uger)

For kvinder, der endnu ikke er i overgangsalderen og får fjernet begge æggestokke, kan det være en stor fysisk og følelsesmæssig omvæltning at gå i kirurgisk overgangsalder. Symptomerne kan være kraftige og påvirke både humør, søvn og livskvalitet. Det er derfor vigtigt at tale med lægen om muligheder for støtte og behandling – herunder hormonbehandling – så du får den bedst mulige hjælp til at komme godt igennem forløbet.