Kvindelig sterilisering

Selve operationen foregår oftest i fuld bedøvelse og varer typisk 30–60 minutter. Lægen laver små snit i maven og fører kirurgiske instrumenter og kamera ind for at kunne se og arbejde præcist. Æggelederne bliver enten klippet og brændt, eller helt fjernet – en metode kaldet salpingektomi, som samtidig reducerer risikoen for visse kræftformer.

De fleste kvinder kan tage hjem samme dag, og helingen tager som regel kun få dage, dog med individuelle forskelle.

• Meget høj sikkerhed – over 99 % effektiv
• Ingen daglig eller tidsbunden prævention nødvendig
• Frihed fra hormonelle bivirkninger
• Øget spontanitet og ro i hverdagen
• Et godt valg for kvinder, der er sikre i deres beslutning

Selvom sterilisation er et relativt simpelt indgreb, indebærer det visse risici og ulemper. Det vigtigste er, at det er en permanent beslutning. Det betyder, at man ikke uden videre kan fortryde – og hvis ønsket om børn opstår senere i livet, kan det være svært eller umuligt at genskabe fertiliteten.

Derudover er der – som ved alle kirurgiske indgreb – en lille risiko for komplikationer som infektion, indre blødning eller skade på omkringliggende organer. Det er også vigtigt at huske, at sterilisation ikke beskytter mod seksuelt overførte sygdomme.

I Danmark skal du være fyldt 25 år for selv at kunne anmode om sterilisation. Hvis du er under 25, kræver det godkendelse fra en steriliseringsnævn. Uanset alder skal du:

• Underskrive et skriftligt samtykke
• Have modtaget grundig information om andre præventionsformer
• Have forstået de langsigtede konsekvenser

Mange kvinder beskriver sterilisation som en lettelse. Det giver en følelse af frihed og ro, fordi man slipper for konstant at skulle tænke på prævention. Derudover oplever mange, at det styrker følelsen af at have kontrol over sin egen krop og fremtid.

Men der kan også være psykologiske udfordringer. Nogle kvinder fortryder indgrebet – især hvis beslutningen blev truffet i en ung alder, under pres fra omgivelserne eller som følge af midlertidige livsomstændigheder. Der kan opstå sorgfølelser eller en følelse af tab, også selvom man ikke tidligere ønskede flere børn.

Hvordan sterilisation opfattes i ens omgivelser, varierer meget. I nogle miljøer bliver det set som et modigt og ansvarligt valg. I andre kan man møde fordomme eller fordømmelse – særligt hvis man er ung eller endnu ikke har fået børn. Nogle hører kommentarer som “Du fortryder det en dag” eller “Det er unaturligt”.

I visse kulturer er kvindens rolle som mor tæt forbundet med hendes identitet og værdi, og her kan sterilisation føre til social stigmatisering. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan beslutningen passer ind i ens sociale kontekst.

Sterilisering kan påvirke parforholdet – både positivt og negativt. For mange par giver det større seksuel frihed og færre bekymringer. Men hvis beslutningen ikke er truffet i fællesskab, kan det give anledning til konflikter – især hvis én af parterne senere ønsker børn.

• Tal åbent om ønsket og konsekvenserne
• Vær enige om, at det er en fælles beslutning
• Overvej, hvordan det vil påvirke relationen på lang sigt

Sterilisation er ikke kun et medicinsk valg – det er også et personligt og livsforandrende valg. Derfor er det vigtigt at søge rådgivning, før beslutningen træffes. En samtale med en læge eller psykolog kan hjælpe med at afklare dine motiver og fremtidige ønsker.

Det kan også være gavnligt at stille sig selv spørgsmål som:
• Ønsker jeg aldrig (flere) børn – uanset hvad der sker i mit liv?
• Tager jeg beslutningen for mig selv – eller for andres skyld?
• Hvad føler jeg, når jeg forestiller mig at være permanent ufrugtbar?
• Har jeg prøvet andre præventionsformer – og hvordan fungerede de for mig?