For at opnå optimale resultater og opfylde den individuelle huds behov vil man typisk behandle med kombination af forskellige stoffer:
- Hyaluronsyre (glycosaminoglycan bestående af gentagne disakkaridkæder) er et meget vigtigt strukturellt element i hudmatrix. Et molekyle hyaluronsyre er i stand til at binde op til 500 molekyler vand og er dermed den vigtigste bestanddel til opretholdelse af fugtbalancen i vævet. Mængden af hyaluronsyre i ung læderhud er høj, derfor fremstår huden lys og fyldig. Fra ca 25-års alderen begynder mængden af hyaluronsyre at falde, med negativ virkning på hudens tonus, tæthed og elasticitet.
Ved mesoterapi med lavmolekylære (kortkædede) hyaluronsyrepræparater opnår man ikke alene øjeblikkelig hydrering pga. vandbindingen, men også stimulering af mikrocirkulation, regulering af oxidationsprocesser og stimulering af fibroblaster til at danne egen hyaluronsyre samt kollagenfibre. Man må ikke forveksle denne type kortkædet hyaluronsyre med de bredt kendte ”Hyaluronsyre Fillere” - de sidstnævnte har en anderledes opbygning og er dermed biokemisk inaktive, dvs fremmer som regel ingen hudstimulerende processer.
- Polydeoxyribonukleotider /PDRN (deoxyribonukleotidpolymerer/DNA fragmenter af 50 til 2000 basepar) er unikke stoffer med bemærkelsesværdige evner til at fremme regenerering af hud og andet væv.
PDRN findes naturligt i små mængder i alt nydannet væv og påvirker cellevækst og indvækst af nye blodkar i huden. Stoffet til injektioner er typisk fremstillet af laksetestikelvæv. Kliniske undersøgelser har vist, at lakse-PDRN stimulerer fibroblasternes deling samt syntetiske evner, der i sin tur øger hudens kollagenindhold og hermed elasticitet. PDRN har længe været brugt i behandlinger af diabetiske fodsår (alvorlig tilstand med manglende heling af inficerede sår), samt i ortopædiske tilstande såsom plantar fasciitis og andre former for kronisk senebetændelse, hvor de forbedrer heling, lindrer ødemer og smerter. Ydermere bliver stoffet anvendt som et vævsreparationsstimulerende middel ved adskillige dermatologiske tilstande, samt ved mavesår og forbrændinger.
PDRN kan bruges som selvstændig behandlingsmodalitet, eller i kombination med laser eller efter kosmetisk plastikkirurgi.
- Kollagen type 1 - Kollagen er det vigtigste strukturelle protein i kroppen og udgør størstedelen af proteinindholdet i huden.
Kollagen udgør 80–90% af hudmatrix, hvor proteoglycaner, hyaluronsyre og lignende polymerer udgør resten. Over 90% af kollagenet i kroppen er type I, som har en fibrillær form og er i stand til at binde omkring 50 andre forskellige molekyler in vivo.
Behandlinger med rent kollagen af animalsk oprindelse har længe været kendt i håndtering af kroniske sår, knogledefekter og i tandbehandlinger. Kollagenets vigtigste evne i ophelingsprocesser er at skabe et tredimensionelt ”stillads” for andre komponenter af hudmatrix, og dermed stimulere udfyldning af vævsdefekter med nyt eget kollagen og andre strukturelle bestanddele.
I hudbehandlinger bruges hovedsageligt oprenset kollagen ekstraheret af okse- og heste Achillessener, med henblik på tredimensionel genskabelse af tabte volumina.
- Vitaminer (A =retinol, C =ascorbinsyre, E= tocopherol, Inosiltol, B1=tiamin, B2=riboflavin, B3=nikotinamid, B5=pantotensyre, B6=pyroxidin, B8=biotin, B9=folinsyre, B10=aminobenzoinsyre, B12=cyanokobalamin). Vitaminer har vigtige funktioner, der er relevante for modvirkning af hudens aldringsproces.
- C-vitamin er en potent antioxidant, der fremskynder DNA-syntese og er afgørende for kollagensyntesen.
- A-vitamin er et andet vigtigt vitamin med antioxidantvirkninger, der regulerer regenerering af epidermis og melanocytaktivitet, samt kontrol af talgkirtelaktivitet.
- E-vitamin er en vigtig komponent med høj antioxidantaktivitet, som bl.a. kontrollerer hudens fysiologiske regenerering og starter reparationsprocesser i tilfælde af hudskade.
- Inositol er et vitaminlignende stof, der anvendes af celler som signalmolekyle og bidrager til regulering af nogle vigtige indikatorer for cellulær ligevægt, såsom koncentrationen af intracellulær Ca2 +, og opretholdelse af cellemembranens kapacitet.B-vitaminerne er involveret i kontrollen af mange cellefunktioner og fungerer grundlæggende som coenzymer i både syntetiske samt metaboliske celleprocesser.
- Aminosyrer (Alanin, Arginin, Asparagin, Aspartat, Cystine, Glutamin, Glycin, Histidin, Hydroxyprolin, Isoleucin, Leucine, Lysin, Methionin, Ornithin, Phenylalanin, Prolin, Serin, Taurin, Threonin, Tryptophan, Tyrosin, Valin)
Adækvat mængde aminosyrer (”byggesten” til proteinproduktion) i umiddelbar nærhed af fibroblasterne er en forudsætning for nydannelse af kollagen, hudens vigtigste støttesktrukur.
- Coenzymer (TPP/ co-carboxylase, CoA, FAD, NAD, NADP, UTP )
Coenzymer er biokemiske reaktionskatalysatorer. En normal celle er i stand til at syntetisere størstedelen af disse selvstændigt. Men da produktionen af disse er ekstremt energikrævende, er det hensigtsmæssigt at supplere med færdige coenzymer for at lette aldrende fibroblasters opgaver.
- Antioxidanter (Glutation)
Glutation- og glutationholdige enzymer neutraliserer frie radikaler og peroxidforbindelser dannet som resultat af en ukontrolleret oxidationsproces. Der er enighed blandt forskere om at præmatur cellealdring og død er meget tæt forbundet med reduktion i glutations intracellulære mængde.
- Nukleotider (Deoxyadenosine, Deoxycytidine, Deoxyguanosine, Deoxythymidine, Methylcytosine)
Disse biokemiske molekyler er essentielle for adskillige biologiske funktioner i animalske celler, herunder opretholdelse og overførsel af genetisk information, energilagring og som signalmolekyler. De tjener som byggestenene til RNA og DNA-molekyler og tillader genreplikation og efterfølgende proteinsyntese.
