Kropskirurgi handler mest om restaurering eller forbedring af kroppens form

Generelt er den bedste krop den sundeste krop. Men uanset hvor sund din krop er - eller er blevet - kan der være noget, der generer dit selvbillede - og som ikke kan trænes væk. Det gælder det slappe maveskind og bryster efter graviditeter (se maveopstramning eller Mommy makeover), eller hængende overarme (se overarmsløft) og løse inderlår (se Minitangaløft), som kan opstå med alderen. Det gælder også dem, der har et medfødt, uheldigt lokalt fedtoverskud, selv om de overhovedet ikke er overvægtige, fx udtalte "ridebukser". Læs mere om fedtsugning.

I den anden ende af spektret findes der personer, der har for lidt fylde på visse dele af kroppen. Det klassiske eksempel er personer med tragtbryst eller hulbryst, hvor der pga. en underudvikling af brystkassen er en fordybning midt for i brystkassen.

Men der er også personer med underudvikling af eller ønske om øget fylde af visse kropsområder. Typiske områder er forstørrelse af bryster eller hos mænd: brystmuskler, forstørrelse af balder og lægge. Kan man ikke opnå den ønskede fylde ved muskeltræning, er der nu mulighed for at opnå en øget fylde med mere simple plastikkirurgiske metoder end implantater, som i disse regioner er forbundet med for store risici for komplikationer eller ikke-ønskede resultater. Samlebegrebet for disse behandlinger er kropsmodellering, herunder det aktuelt meget populære ”Brazilian Butt Lift”

Kropsmodellering

Med kropsmodellering er der kommet et helt nyt ”win-win” behandlingskoncept, som er en absolut optimal løsning for dem, der nogle steder på kroppen har for meget, andre steder for lidt. På engelsk kaldes det liposculpturering.

Kropsmodellering er desuden lavrisikokirurgi og ”uden ar”. Derfor ikke underligt, at konceptet vinder meget frem globalt og på Plastikkirurgisk Center AROS har vi været med næsten fra starten, dvs at vi har udviklet på vores teknikker i mere end 10 år. Der udvikles hele tiden nye teknikker til formålet. Vi har testet de fleste og har stor og god erfaring med Khouris banebrydende, effektive kropsmodelleringsmetode. Det næste store skridt er boosting af transplantatet med tilførsel af stamceller. Der er ingen tvivl om at det virker. Det er blot endnu så omstændeligt, at det mangedobler prisen, dvs. at det ikke er kost-effektivt.

Principielt betyder kropsmodellering, at man med en modificeret fedtsugningsteknik fjerner et overskud fra ét sted på kroppen og tilfører det et andet sted ved fedttransplantation, evt. kombineret med samtidig fjernelse af et hudoverskud. De mest almindelige behandlingsområder er brystforstørrelse og baldeforstørrelse. Det første er typisk en del af en Mommy makeover, det andet har fået den lidt misvisende, men meget populære betegnelse Brazilian Butt lift.

Helkropsløft, tangaløft & kropsopstramning

En særlig gruppe udgør de mennesker, som det er lykkedes at slippe af med en betydende overvægt. Det er en kilde til udtalt frustration at opdage at nok forsvinder de ubehagelige overflødige kilo, men i stedet dukker et uklædeligt hudoverskud op. Mange opgiver faktisk deres hårdt tilkæmpede vægtreduktion, fordi de græmmes over de resulterende folder og guirlander på arme, bryst (se brystreduktion og mandlig brystreduktion), mave, ryg (se helkropsløft), balder og lår (se Tangaløft). Er du én af dem, der egentligt gerne vil tabe dig for dit velvære eller din sundheds skyld, men har holdt dig tilbage pga. det medfølgende, deprimerende hudoverskud, kan det være den sidste, afgørende motivationsfaktor at vide, at jo mere du taber dig, jo mere glæde kan du få af en efterfølgende "kropsopstramning". Det kan være en god ide allerede undervejs i vægtreduktionen at konsultere en plastikkirurg for af få at vide hvilke muligheder for hudkorrektioner, der kan blive aktuelle og lægge en plan for de ønskede operationer. Det skal dog understreges, at selve operationerne helst først udføres, når vægtreduktionen er gennemført. Det giver to indlysende fordele: det bedste resultat ved den mindste komplikationsrisiko.

Aldersforandringer, gammelmandpletter mm.

Mange af kroppens aldersforandringer skjules af tøjet, men de karakteristiske, lidt triste aldersforandringer på håndryggene ses, så snart man rækker hånden frem, og er derfor nogle de fleste ønsker "visket ud". Selv om det er de færreste bekendt, kan disse alderstegn sagtens reduceres. Det drejer sig om "gammelmandspletter" og indfalden hud, 2 meget iøjnefaldende alderdomstegn. Også her kan vi nu tilbyde enkle, ukomplicerede behandlinger.